Ingredienser
2 portioner
- 400 g rosenkål (ca. 6 dl)
- 2 gulerødder (ca. 130 g)
- 240 g kartofler, gerne små
Marinade
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
- peber
- 2 svinekoteletter (ca. 180 g)
- 1 tsk. olie
Krydderurtedressing
- 1½ dl græsk yoghurt 2 %
- 4 spsk. finthakkede krydderurter, f.eks. purløg eller dild
Sådan gør du
Skær rosenkål i halve, og gulerødder i stykker på ca. 2-3 cm. Skær kartofler i halve eller kvarte, hvis de er store.
Bland en marinade af knust hvidløg, salt, peber og olie, og vend det med grøntsager og kartofler.
Kom grøntsager og kartofler på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag det i ovnen ved 175 °C i 35-40 min.
Krydr koteletterne med salt og peber, og steg dem på en pande i fedtstoffet i 3-4 min på hver side, afhængig af tykkelse.
Bland krydderurtedressingen sammen, og smag til.
SERVERING
Server koteletter sammen med de ovnbagte grøntsager, kartofler og krydderurtedressing.
DIÆTISTENS KOMMENTAR
KULHYDRAT
Kartoflerne i opskriften bidrager med ca. 20 g kulhydrat pr. portion. Vil du gerne spise færre kulhydrater, kan kartoflerne udskiftes med flere grøntsager. Du kan også bruge Power potatoes, som har et lavere indhold af kulhydrat.
FEDT
Kød er en kilde til mættet fedt. Vælg derfor koteletter med højst 10 % fedt, eller skær synligt fedt fra, før du spiser.
PROTEIN
Koteletter og andet svinekød har et højt indhold af protein.