Kyllingegullasch

Kyllingegullasch

Næringsindhold pr. person

Energi
1250/300 kj/kcal
Kulhydrat
22 g
Fedt
10 g
Protein
27 g
Frugt/grønt pr. person
225 g
Kulhydrat/100g
5 g

Ingredienser

2 portion

  • 200 g kyllingebrystfilet
  • 2 løg (ca. 200 g)
  • 1 fed hvidløg
  • 2-3 gulerødder (ca. 150 g)
  • 1 stor majroe (ca. 100 g)
  • 1 spsk. flydende fedtstof
  • 2 tsk. paprika efter smag
  • 2 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 2½ dl hønsebouillon
  • salt, peber
  • jævning

Sådan gør du

Skær kyllingekødet i tern på ca. 2 x 2 cm.

Hak løg og hvidløg. Skær gulerødderne i ca. ½ cm tykke skiver eller i tern på ca. 1 x 1 cm. Skær majroen i tern.

Svits kyllingestykkerne i fedtstoffet. Tilsæt løg og hvidløg, og svits det med i nogle min. Kom paprika i, og svits det i ½-1 min. Kom gulerødder, majroe, tomatpuré, vand og krydderier ved, og lad retten småkoge i ca. 10 min.

Tilsæt jævning og rør, mens retten koger godt igennem i 2-3 min. Smag til.

Servering

Server kyllingegullasch med dit foretrukne tilbehør, f.eks. kartoffel- eller grøntsagsmos og salat eller andet grønt.

Variation

Du kan bruge knoldselleri, pastinak eller persillerod i stedet for majroe.

Kalkunkød kan erstatte kylling.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.