Ingredienser
Ca. 950 g
- 1 bakke champignon (ca. 200 g)
- 1 tsk. flydende fedtstof
- ½ tsk. tørret timian
- 1 løg (ca. 100 g)
- 250 g svinelever
- 250 g hakket svinekød med højst 10 % fedt
- ½ dl hvedemel (ca. 30 g)
- ½ dl havregryn
- 1 æg
- 3 dl skummet- eller minimælk
- 2 tsk. salt
- ¼ tsk. stødt allehånde
- ¼ tsk. peber
Sådan gør du
Skær champignon i kvarte, og svits dem i fedtstoffet. Krydr dem med timian, og afkøl dem.
Skær løget i mindre stykker. Kør det sammen med de øvrige ingredienser til leverpostejen i en foodprocessor, eller blend det godt sammen.
Kom leverpostejmassen i 2 smurte forme, og bag dem ved 175° C i 45-60 min. på næstnederste ovnrille.
Servering
Server leverpostej lun eller kold til rugbrød.
Tip
Du kan fryse den rå leverpostejmasse og bage den senere. Optø leverpostejen, før du bager den.