Mandelrulle

Mandelrulle

Næringsindhold pr. person

Energi
200/50 kj/kcal
Kulhydrat
5 g
Fedt
2 g
Protein
1 g
Frugt/grønt pr. person
5 g
Kulhydrat/100g
48 g

Ingredienser

15 skiver

  • 50 g mandler (ca. 1 dl)
  • 30 g rosiner
  • 60 g dadler
  • 10 g Perfect Fit eller andet søde- og bagemiddel

Pynt

  • 1 spsk. kokosmel
  • 1 spsk. sesamfrø

Sådan gør du

Skold og smut mandlerne.

Hak mandlerne meget fint, eller mal dem i en blender. Hak rosiner og dadler meget fint.

Bland mandler, rosiner, dadler og sødemiddel. Blend blandingen, til den bliver ensartet.

Tril blandingen til en ca. 5 cm tyk rulle.

Bland kokosmel og sesamfrø, og rist det gyldent på en tør pande, og afkøl.

Pensl evt. rullen med lidt vand, og rul den i kokosblandingen.

Læg rullen i køleskabet i mindst 2 timer, og skær den derefter i 15 skiver.

Tip

Du kan skylle kniven i koldt vand, så det er nemmere at skære skiverne.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.