Marineret rissalat

Marineret rissalat

Næringsindhold pr. person

Energi
1325/285 kj/kcal
Kulhydrat
46 g
Fedt
9 g
Protein
11 g
Frugt/grønt pr. person
140 g
Kulhydrat/100g
16 g

Ingredienser

4 portioner

  • 200 g brune ris (ca. 2½ dl)
  • ½ l grøntsagsbouillon
  • 300 g rosenkål, gerne frosne
  • 2 små porrer, gerne frosne (ca. 250 g)
  • persille

Marinade

  • 1 lime
  • 1 spsk. olie
  • 1 spsk. fintrevet frisk ingefær
  • salt, peber

Pynt

  • 25 g saltede cashewnødder

Sådan gør du

Kog risene efter anvisning på emballagen. Tilsæt grøntsagsbouillon til kogevandet. Afkøl risene.

Skær rosenkål i små stykker, og skær porrerne i tynde ringe. Kog grøntsagerne i letsaltet vand i et par min., og afkøl dem.

Hak persillen fint. Halver limen, og pres saften ud. Bland med de øvrige ingredienser til marinaden, og smag til med salt og peber.

Bland ris, grøntsager og persille sammen. Hæld marinaden over og fordel i blandingen. Hak persillen, og vend den i. Drys lige inden servering grofthakkede cashewnødder over salaten.

Servering

Marineret rissalat serveres som tilbehør til f.eks. laks eller en grøntsagsret.

Alternativ

Tilsæt kylling, så er salaten en frokostret.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.