Mysliboller

Mysliboller

Næringsindhold pr. person

Energi
525/130 kj/kcal
Kulhydrat
23 g
Fedt
2 g
Protein
4 g
Frugt/grønt pr. person
0 g
Kulhydrat/100g
45 g

Ingredienser

24 stk.

  • 3 dl vand
  • 1 pakke gær (50 g)
  • 2 dl syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt
  • 1 spsk. olie eller flydende fedtstof med Nøglehulsmærket
  • 1 tsk. sukker
  • 1½ tsk. salt
  • 150 g mysli med Nøglehulsmærket (ca. 5 dl)
  • 100 g rugmel (ca. 2 dl)
  • ca. 500 g hvedemel (ca. 8½ dl)

Pensling

  • 1 æg eller syrnet mælkeprodukt

Sådan gør du

Lun vandet, og rør gæren ud i det. Tilsæt de øvrige ingredienser. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt dejen godt igennem.

Dæk dejen til, og stil den til hævning et lunt sted i ca. 45 min.

Slå dejen ned, og form til 24 boller.

Lad bollerne efterhæve i ca. 20 min.

Pensl bollerne med et sammenpisket æg eller syrnet mælkeprodukt.

Bag myslibollerne ved 200° C i ca. 15 min. på næstøverste ovnrille.

Lad bollerne køle af på en bagerist.

Servering

Server myslibollerne til morgenmad eller som et mellemmåltid.

Tip

Vælg en mysli, der har Nøglehulsmærket eller Fuldkornslogoet.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.