Ingredienser
4 portioner
Kompot
- 200 g rabarber (2-3 stilke)
- ½ dl vand
- 25 g soltørrede tranebær
- 1 spsk. rørsukker
- ½ tsk. stødt kardemomme
- sødemiddel svarende til ca. 20 g sukker
Mysligrød
- 150 g mysli med Nøglehulsmærket
- ½ l vand
- saft af 2 appelsiner eller 2 dl appelsinjuice
- salt
Pynt
- 1 spsk. mandelsplitter
Sådan gør du
Kompot
Skær rabarberstilkene i ca. 1 cm stykker.
Kog rabarber, vand, tranebær, rørsukker og kardemomme i 5-10 min. med låg, til kompotten er jævn. Tilsæt sødemiddel, og smag til.
Grød
Kog mysli, vand og appelsinsaft op. Lad det koge i ca. 5 min. under omrøring, til grøden har passende konsistens. Smag til med salt.
Ønskes en kraftigere appelsinsmag, tilsæt lidt fintreven appelsinskal, hvis appelsinen er usprøjtet.
Rist mandelsplitterne på en tør pande, til de er lysebrune.
Servering
Server mysligrøden varm med rabarberkompot og drys med mandelsplitter.
Variation
Rosiner kan erstatte soltørrede tranebær i kompotten.
Alternativ
Rabarberkompotten kan serveres til stegt kød eller fjerkræ.
Mysligrød kan koges i mikrobølgeovn.
Du kan finde forslag til mysliprodukter i oversigten på diabetes.dk.
Tip
Vælg en mysli, der har Nøglehulsmærket eller Fuldkornslogoet.