Øllebrødschips

Øllebrødschips

Næringsindhold pr. person

Energi
225/95 kj/kcal
Kulhydrat
10 g
Fedt
0 g
Protein
1 g
Frugt/grønt pr. person
0 g
Kulhydrat/100g
18 g

Ingredienser

4 portion

  • 2 skiver rugbrød, gerne uden kerner (ca. 100 g)
  • 2 dl vand

Pynt

  • ½ tsk. paprika, evt. røget, tørret oregano, ramsløg eller ¼ tsk. chiliflager

Sådan gør du

Kog rugbrød og vand til grød i ca. 5 min. ved svag varme. Rør imens. Sæt evt. blandingen i blød i 1-2 timer først, og kog så øllebrøden i ca. 3 min.

Du kan blende eller sigte grøden, hvis der er klumper i.

Smør øllebrøden helt tyndt ud på bagepapir, så det dækker hele pladen. Laget skal have samme tykkelse på hele pladen. Drys pynt på efter smag.

Bag øllebrøden ved 150° C i ca. 30 min. ved varmluft på midterste ovnrille, til chips-pladen er sprød. Afkøl på en rist, og bræk pladen i mindre stykker.

Servering

Server øllebrødschips som snack, evt. med dip eller salsa til.

Variation

Tilsæt 1 spsk. pesto efter smag til øllebrøden.

Opbevaring

Opbevar øllebrødschips i en lufttæt beholder.

Tip

Du kan lave dobbelt portion, når ovnen er i gang.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.