Ingredienser
4 portioner
- 600 g torskefilet
Marinade
- 4 spsk. finthakket persille
- 1 tsk. hakket estragon
- 1 fed hvidløg
- 1½ dl pilsnerøl
- 2 tsk. salt
Grøntsagsbund
- 4-5 gulerødder (ca. 350 g)
- ½ squash (ca. 150 g)
- ½ bundt broccoli (ca. 200 g)
- 2 rødløg (ca. 200 g)
- 1 spsk. olivenolie
- 2 tsk. fintreven citronskal
- 1 tsk. salt
Sennepssauce
- 1 spsk. flydende fedtstof
- 4 tsk. hvedemel
- 3 dl fiskebouillon
- ½ dl madlavningsfløde med højst 5 % fedt
- 1 spsk. sennep
- 1 spsk. kapers
- salt, hvid peber
Sådan gør du
Rør ingredienserne til marinaden sammen. Rens og skyl torskefileterne, tør dem, og læg dem i marinaden i ca. 1 time.
Skær grøntsagerne i mundrette stykker. Bland dem med olivenolie, citronskal og salt, og læg dem i et ovnfast fad.
Tag torsken op af marinaden, og læg den oven på grøntsagerne. Tilbered retten i ovnen ved 225° C i 25-30 min. på næstnederste ovnrille, til fisk og grøntsager er møre.
Sennepssauce
Varm fedtstoffet i en gryde, og tilsæt melet under omrøring. Tilsæt fiskebouillonen lidt efter lidt. Rør eller pisk hele tiden, så saucen ikke klumper.
Tilsæt madlavningsfløde og sennep, mens saucen koger godt igennem. Rør kapers i, og smag saucen til med salt og hvid peber.
Servering
Server retten med dit foretrukne tilbehør, evt. med kartofler til.