Ingredienser
4 portioner
Omelet
- 1½ dl vand
- 1 spsk. kartoffelmel
- 6 æg
- 1 tsk. salt
- peber
- 2 tsk. flydende fedtstof
Fyld
- 250 g blandede svampe
- 1 tsk. flydende fedtstof
- 250 g grønne bønner (ca. 5 dl)
- 4 stilke frisk timian eller 1 tsk. tørret timian
- ½ frisk rød chili
- 1 dåse kippers i vand (ca. 130 g)
- salt, peber
Sådan gør du
Omelet
Rør vand og kartoffelmel sammen. Tilsæt æggene, og pisk godt. Tilsæt salt og peber. Smelt fedtstoffet på en pande, og tilsæt herefter æggemassen. Steg omeletten ved svag varme i ca. 10 min., til den er næsten stiv.
Tilbered fyldet imens.
Vend omeletten ud på et grydelåg og læg den tilbage på panden, hvor den steger i yderligere et par min. Lad omeletten glide halvt over på et fad. Læg fyldet på den ene halvdel, og fold den anden halvdel over fyldet.
Server omeletten straks.
Fyld
Hak svampene groft. Smelt fedtstoffet, og svits svampene ved høj varme i et par min. Skru ned for varmen, tilsæt bønnerne, og lad dem dampe i et par min. Tilsæt timian og finthakket chili.
Skær kippers i mindre stykker, og vend dem i blandingen. Smag til med salt og peber. Hæld evt. overskydende væske fra.
Servering
Server omeletten som frokostret med rugbrød og evt. råkost til.
Variation
Røget ørred kan erstatte kippers.