Porrerisotto med grønkålstopping

Porrerisotto med grønkålstopping

Næringsindhold pr. person

Energi
2150/515 kj/kcal
Kulhydrat
49 g
Fedt
25 g
Protein
19 g
Frugt/grønt pr. person
180 g
Kulhydrat/100g
16 g

Ingredienser

1 portion

  • 1 lille porre (ca. 130 g)
  • ½ dl fuldkornsris (ca. 45 g)
  • 2 tsk. flydende fedtstof
  • 1 skive hokkaidogræskar uden skal (ca. 50 g)
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • 75 g hytteost

Topping

  • ½ dl grønkål (ca. 25 g)
  • 10 hasselnødder
  • 1 tsk. flydende fedtstof
  • ¼ tsk. røget paprika

Sådan gør du

Snit porren fint. Svits porre og ris i fedtstoffet i 2-3 min.

Tilsæt bouillon, og lad det koge med låg i ca. 10 min. Vær opmærksom på, at nogle typer fuldkornsris kræver længere tilberedningstid.

Skær hokkaidoen i tern, og tilsæt den sammen med salt og peber. Kog i yderligere ca. 5 min.

Hak grønkål og nødder groft. Rist det let i fedtstoffet, og krydr med paprika. Rør hytteosten i risottoen, og drys toppingen over lige inden servering.

Servering

Server evt. en let salat til.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.