Ingredienser
1 brød
- ½ pakke gær (25 g)
- 1 dl lunken vand
- 2 dl kærnemælk
- 1 æg
- 1 tsk. salt
- 225 g grahamsmel (ca. 3¾ dl)
- 250 g hvedemel (ca. 4 dl)
- 4 spsk. grøn pesto (ca. 60 g)
- 1-2 dl kærnemælk, til dyp
Sådan gør du
Opløs gæren i væsken. Tilsæt æg og salt, og melet lidt efter lidt. Hold noget af hvedemelet tilbage.
Ælt dejen godt igennem, og lad den hæve tildækket i ca. 1 time.
Slå dejen ned, og del den i to. Rul hvert dejstykke ud til en aflang firkant på ca. 40 x 25 cm, og fordel 2 spsk. pesto på hver del. Rul det sammen på den lange led, og skær stykker ud på ca. 2 cm.
Dyp hver dejklump i kærnemælk forsigtigt en for en, og placer dem sammen i en springform på ca. 25 cm i diameter, beklædt med bagepapir, i et lag. Kassér overskydende kærnemælk. Lad brødet efterhæve i ca. 15 min.
Bag det midt i ovnen ved 200° C i ca. 20 min.
Tag brødet ud af formen, og afkøl det på en bagerist.
Variation
Brug oliventapenade, rød pesto eller andet i stedet for grøn pesto.