Ingredienser
4 portioner
- 2 andebryster (ca. 350 g uden skind)
- salt, peber
- 2 rødbeder (ca. 260 g)
- 2 persillerødder (ca. 140 g)
- 2 rødløg (ca. 200 g)
- 3 spsk. sennep
- 1 spsk. balsamicoeddike
- 1 stegepose
Grønkålsslaw
- 150 g grønkål (ca. 3 dl)
- 1 lille æble (ca. 55 g)
- 3 tørrede abrikoser (ca. 20 g)
- ½ lille rødløg (ca. 25 g)
- ½ citron
- 2 dl græsk yoghurt 2%
- salt, peber
- evt. 1 tsk. julesennep
Tilbehør
- 4 fuldkornsburgerboller (à 80 g)
- 1 bolle indeholder ca. 30 g kulhydrat.
Sådan gør du
Skær skind og fedt af andebrysterne, og gnid kødet med salt og peber.
Skær rødbeder og persillerødder i grove stave. Halver rødløg, og skær dem i både.
Rør sennep og balsamicoeddike sammen, og smør det på oversiden af andebrysterne.
Læg stegeposen i et ovnfast fad. Kom grøntsagerne i, og drys salt og peber over. Placér andebrysterne ovenpå. Luk posen, og prik et par små huller i den. Steg andebrysterne i ca. 45 min. ved 150˚ C.
Tag andebrysterne ud af ovnen. Hold grøntsagerne varme. Riv kødet fra hinanden med en gaffel.
Grønkålsslaw
Snit eller hak kålen fint. Skær æblet i små tern, og skær abrikoserne i mindre stykker. Skær løget i tynde både, og pres saften af den halve citron. Rør ingredienserne sammen med yoghurten. Smag til med salt og peber og evt. julesennep.
Servering
Rist burgerbollerne.
Læg grønkålsslaw på den nederste bolle, og kom andekød og rodfrugter ovenpå. Læg den øverste bolle på. Spis de resterende grøntsager ved siden af.
Variation
Erstat grønkål med rød- eller hvidkål.
Hvis du ønsker færre kulhydrater, kan du bruge 2 portobellosvampe som ”brød”.