Ingredienser
6 portioner
- 3 små stilke rabarber (ca. 150 g)
- 20 jordbær (ca. 300 g)
- sødemiddel svarende til 50 g sukker, gerne flydende
- 1 spsk. vaniljesukker
Crumble
- 1 æggehvide
- 1 spsk. sukker
- 2 skiver fuldkornsknækbrød (ca. 25 g)
- 75 g mandler (ca. 2 dl)
- 2 tsk. vaniljesukker
- 2 spsk. flydende fedtstof
Sådan gør du
Skær rabarber i mindre stykker. Skær jordbærrene i skiver. Bland sødemiddel sammen med rabarber
og jordbær. Tilsæt vaniljesukker.
Hæld rabarber og jordbær i et ovnfast fad på ca. 22 cm i diameter.
Crumble
Pisk æggehvide og sukker helt stift.
Blend knækbrød og mandler groft. Tilsæt vaniljesukker og fedtstof. Vend den stiftpiskede æggehvide i blandingen.
Fordel det over rabarber og bær, og bag crumblen i ca. 30 min. ved 180° C
Servering
Server rabarbercrumble til dessert med f.eks. græsk yoghurt 2 % smagt til med vanilje eller hakkede mynteblade.