Rabarbersaft

Rabarbersaft Web

Næringsindhold pr. person

Energi
110/25 kj/kcal
Kulhydrat
3 g
Fedt
0 g
Protein
1 g
Frugt/grønt pr. person
0 g
Kulhydrat/100g
1 g

Ingredienser

Ca. 1 liter

  • 500 g rabarber (ca. 5 stængler)
  • 6 dl vand
  • flydende sødemiddel svarende til ca. 100 g sukker
  • ½ vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 stjerneanis, kan udelades
  • evt. konserveringsmiddel
  • evt. Non-oxal (calciumchlorid)

Sådan gør du

Skær rabarberne i stykker á ca. 1 cm. Kog rabarber og vand i ca. 20 min. med låg. Hæld blandingen i en sigte med et rent klæde eller i en saftpose. Lad det dryppe af i et par timer.

Pres evt. lidt i blandingen, når det meste saft er dryppet igennem.

Bland sødemiddel og evt. konserveringsmiddel i den afdryppede saft. Tilsæt evt. Non-oxal (calciumclorid) efter anvisning på emballagen.

Hæld saften i rene flasker.

Servering

Bland rabarbersaft i forholdet 1 del saft til 1½-2 dele vand.

Opbevaring

Opbevar saften i køleskab.

Du kan fryse den koncentrerede saft i mindre portioner. Udelad sødemiddel og konserveringsmiddel og sød, når du vil drikke saften.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.