Ingredienser
4 portioner
- 1 løg (ca. 100 g)
- 2 fed hvidløg
- 4 rødbeder (ca. 520 g)
- 5 kartofler (ca. 300 g)
- 3 persillerødder (ca. 210 g)
- 1 spsk. flydende fedtstof
- ½ l bouillon, gerne grøntsag
- 2 tsk. æblecidereddike
- salt, peber
- Topping
- 1½ dl yoghurt naturel, med højst 1,5 % fedt
- saft af en ½ citron
- 70 g cashewnødder
Sådan gør du
Skær løg, hvidløg, rødbeder, kartofler og persillerødder i grove tern. Svits dem i en stor gryde i fedtstoffet, i ca. 5 min. Tilsæt bouillon, og lad gryden simre under låg i ca. 30 min eller indtil grøntsagerne er godt møre.
Blend suppen meget fint med en stavblender. Tilsæt evt. ekstra vand, hvis suppen bliver for tyk. Tilsæt æblecidereddike, og smag til med salt og peber.
Bland yoghurt og citronsaft sammen. Smag evt. til med mere citronsaft. Rist cashewnødderne på en tør pande, og lad dem køle af. Hak dem groft.
Servering
Server rødbedesuppe sammen med syrlig dressing og cashewnødder. Spis evt. fuldkornsbrød til.