Rugkernestykker

Rugkernestykker

Næringsindhold pr. person

Energi
600/125 kj/kcal
Kulhydrat
26 g
Fedt
2 g
Protein
4 g
Frugt/grønt pr. person
0 g
Kulhydrat/100g
41 g

Ingredienser

16 stk.

  • 150 g knækkede eller skårne rugkerner (ca. 3 dl)
  • 3 dl vand
  • 1 dl syrnet mælkeprodukt naturel med højst 0,7 % fedt
  • ½ dl kogende vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk. flydende fedtstof
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 150 g grahamsmel (ca. 2½ dl)
  • ca. 275 g hvedemel (ca. 4½ dl)

Drys

  • 25 g rugflager (ca. 1 dl)

Sådan gør du

Kog rugkernerne i vandet i ca. 5 min. ved svag varme. Lad blandingen afkøle i 1-2 timer, evt. natten over.

Tilsæt syrnet mælkeprodukt og kogende vand. Rør gæren ud i blandingen. Tilsæt de øvrige ingredienser, hold lidt af hvedemelet tilbage.

Ælt dejen godt igennem, den må gerne være lidt klistret. Dæk dejen til med et klæde, og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Slå dejen ned. Drys rugflagerne ud på bordet, og tryk dejen til en firkant ca. 20 x 25 cm og ca. 3 cm tyk oveni flagerne. Skær dejen i 16 stykker, og læg dem på en bageplade med bagepapir med rugflagerne opad. Lad stykkerne efterhæve i ca. 20 min.

Bag rugstykkerne ved 200⁰ C i 18-20 min. på næstøverste ovnrille. Afkøl dem på en bagerist.

Servering

Du kan servere rugkernestykker til de fleste måltider.

Opbevaring

Du kan fryse rugkernestykker.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.