Sandwich med kylling

Sandwich med kylling

Næringsindhold pr. person

Energi
175/40 kj/kcal
Kulhydrat
2 g
Fedt
2 g
Protein
4 g
Frugt/grønt pr. person
9 g
Kulhydrat/100g
4 g

Ingredienser

8 stk.

  • 1 tsk. flydende fedtstof
  • ½ tsk. stødt karry efter smag
  • 75 g kyllingeinderfileter
  • 2 skiver lufttørret skinke (ca. 30 g)
  • 50 g moden mangofrugt
  • 2 spsk. klippet purløg
  • 2 blade spidskål (ca. 25 g)
  • 2 dl syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt
  • salt, peber
  • evt. karry

Sådan gør du

Varm fedtstoffet op. Brænd karryen af, og tilsæt kyllingefileterne. Svits dem til de er gennemstegte, og afkøl dem.

Skær skinke og kylling i små stykker. Skær mango og spidskål i små stykker. Bland alle ingredienser med det syrnede mælkeprodukt. Smag til med salt, peber og evt. karry.

Servering

Server kyllingefyldet som fyld i en sandwich bestående af rugbrød eller groft sandwichbrød med grøntsager til. Fyldet rækker til 4 hele stykker brød, som efterfølgende halveres på skrå.

Opbevaring

Fyldet kan opbevares i køleskab i 2-3 dage.

Variation

Afdryppet ananas i egen lage eller 1-2 spsk. mangochutney efter smag kan anvendes i stedet for mangofrugt.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.