Ingredienser
Ca. 7 dl
- 1 løg (ca. 100 g)
- 1 tsk. flydende fedtstof
- 1-2 gulerødder (ca. 100 g)
- 6-7 tomater, gerne meget modne (ca. 500 g)
- 1 æble (ca. 110 g)
- 1 spsk. sukker
- 1 spsk. vand
- 1 spsk. æbleeddike
- ½ tsk. salt
- peber
Sådan gør du
Skær løget i mindre stykker, og svits det let i fedtstoffet. Skær gulerødder, tomater og æble i mindre stykker, og tilsæt dem. Kom sukker, vand og eddike i, og lad blandingen koge ved svag varme og med låg i 45-60 min. Rør i det et par gange.
Blend blandingen, til den er jævn. Smag den til.
Kom ketchuppen på rene, skoldede flasker eller glas.
Servering
Server den hjemmelavede ketchup som tilbehør til ovnstegte kartofler, stegt kød m.m.
Opbevaring
Opbevar ketchuppen i køleskabet.
Variation
Brug 1 dåse flåede tomater (400 g) i stedet for friske.
Hvis du vil have en stærkere smag, kan du tilsætte 1-2 fed hvidløg og ½-1 chilipeber.
Svits ½ tsk. karry sammen med løget, hvis du vil lave karryketchup.