Børnene har fortsat brug for voksenhjælp
Mange 10-årige er supergode til at måle blodsukre, og de kan måske også selv udregne kulhydrater. Udfordringen kan være at huske at gøre det, fordi aktiviteter og input fra venner kan aflede opmærksomheden. De kan være udfordrede, hvis noget afviger fra normalen. Hvis insulinen ikke har den ønskede effekt, der er knæk på slangen eller lignende har mange svært ved at løse udfordringen da det kræver problemløsning på et abstrakt niveau.
Hjælp dit barn til mere selvstændighed
Tal med barnet: Hvad er du selv tryg ved, og hvad har du brug for hjælp til? I kan sammen udfylde et ansvars- og kompetenceskema, som gør det synligt, hvem der gør hvad. Det kan give ro og tryghed. Genbesøg fx skemaet hver 6. måned.
Når barnet skal lære eller træne nye færdigheder, kan man kigge på, hvilke opgaver der ligger inden for den nærmeste udviklingszone. Stiller vi for store krav, der ikke matcher deres alder oplever de nederlag og de risikerer ubehag grundet manglende eller forkert håndtering.
Gode råd
Giv dit barn medbestemmelse – ikke ansvar
Spørg fx: Vil du måle blodsukker nu eller om fem minutter? Vil du helst have sensor på overarm eller øverst på ballen? Det giver ejerskab uden at lægge ansvaret over på barnet.
Spørg ind og lyt
Hvis dit barn siger, noget er svært, så vær nysgerrig på at høre mere. Undgå at rette eller forklare. Lyt først. Vær med barnet i det svære.
Klæd skolen på
Lav en detaljeret handleplan med skolen, som I alle er trygge ved.
Ros indsatsen
Fokusér på det, der går godt. Det giver mod og motivation.
Små skridt
Sæt små overskuelige delmål.
Mød andre med diabetes
Gerne så tidligt som muligt og gerne før teenagealderen. Det kan mindske følelsen af at være anderledes
Tegn du bør tage alvorligt, hvis dit barn:
- Ikke vil i skole
- Trækker sig fra venner og fællesskaber og aktiviteter, det normalt finder glæde ved
- Siger, at det er træt af at skille sig ud
- Stopper med at måle blodsukker, eller forsøger at skjule de
Ofte stillede spørgsmål
-
Mange børn kan lære at måle selv allerede i indskolingen – men det kræver øvelse og opfølgning. Det vigtige er, at det sker i dit og barnets eget tempo. Ikke fordi skolen eller andre forventer det.
-
Det er ikke usædvanligt. Prøv at skabe situationer, hvor snakken opstår naturligt. Det kan fx være under en gåtur eller mens I laver noget sammen. Tving ikke en samtale frem, men lad barnet vide, at du er der, når det er klar.
-
Det er en normal reaktion. Børn har brug for påmindelser og støtte. Men det kan være irriterende hvis man er i gang med en sjov aktivitet. Eller bare synes diabetes fylder for meget. Tal med barnet om, hvordan I kan hjælpe bedst muligt. Lav en nej-tak liste og en ja-tak liste til, hvad barnet kan lide/ikke lide, i forhold til at tale om diabetes. For når man må sige nej tak, bliver det det nemmere at sige ja tak. Skal I have et kodeord eller et håndtegn for blodsukkeret, når der er gæster? Vær kreativ og tal sammen. Find en løsning, der er OK for jer begge i et tempo der passer til barnets alder.
