Det kan være hårdt at stå alene med det
Den dag, dit barn får diagnosen, ændrer hverdagen sig. Der er blodsukkermålinger, kulhydrattælling og bekymringer, der ikke holder fri.
Sundhedspersonalet er der. Men du mangler nogen at tale med, når det er svært. En, der kender det fra sig selv, ikke fra en lærebog.
Det er præcis det, en sparringspartner kan give dig.
“Vi var vildt nervøse, men hun gav os noget ro.”
“Jeg kan støtte et andet menneske, for jeg har selv stået der, og jeg ved, hvordan ens
verden bliver vendt 180 grader rundt.”
“Fagpersonalet er der jo ikke om natten, når barnets blodsukker bliver lavt.”
Hvad er en sparringspartner?
En sparringspartner er en anden forælder. Hun eller han har selv et barn med type 1-diabetes og ved, hvad du taler om. Sparringspartnerne er uddannet af Diabetesforeningen til at lytte, dele erfaringer og støtte dig i at stå stærkere med sygdommen.
De tilbyder ikke terapi eller faglig rådgivning. Det er en samtale med én, der forstår din situation, fordi de har stået i den selv.
Diabetesforeningen matcher jer ud fra din situation. I aftaler selv, hvornår og hvordan I mødes, og hvad I vil snakke om.
Det kan du bruge din sparringspartner til
- Dele dine bekymringer med én, der forstår dem
- Få råd om samarbejdet med skole og daginstitution
- Få overblik over muligheder og ressourcer
- Snakke om det, der fylder, uden at skulle forklare det hele forfra
Sådan kommer du i gang
Udfyld en kort formular. Så finder vi en sparringspartner, der passer til netop dig. Derefter aftaler I selv, hvornår og hvordan I mødes. Tilbuddet er gratis og landsdækkende, hvis du er medlem af Diabetesforeningen.
Efter er formularen er udfyldt, vil man blive kontaktet inden for 4 hverdage. Hvis du har sprøgsmål, kan du kontakte telefon 41 91 88 25 eller sende en mail til mentor@diabetes.dk.
Ofte stillede spørgsmål
-
Nej. Tilbuddet er helt gratis.
-
De er alle forældre til børn med type 1-diabetes. Ring til Medlemsafdeling på 41 91 88 25, og hør mere om, hvem de er, og hvad de kan hjælpe dig med.
-
Mentorordningen er til dig som forælder. Men Diabetesforeningen arrangerer også aktiviteter, hvor børn med diabetes møder hinanden. Dit barn kan også få en diabeteskammerat, som er en mentor, der er mellem 18 og 35 år og selv har type 1-diabetes.
-
Det er helt okay. Du kontakter os, når du er klar. Det gælder, uanset om dit barn netop er diagnosticeret eller har haft diabetes i flere år. Dit barn kan også selv få en diabeteskammerat.
