Hero billede

Ung med diabetes: Mød nogen der ved, hvordan det er 

Du bekymrer dig om alt det, de andre ikke engang tænker over. Om du har insulin med. Hvad du spiser. Hvad der sker, hvis blodsukker falder midt i det hele. I Diabetesforeningen kan du møde andre unge, der kender det.

Ungegruppen — for dig mellem 18 og 30 år 

Er du medlem af Diabetesforeningen og mellem 18 og 30 år? Så får du automatisk nyhedsbreve fra ungegruppen i din region. Her kan du læse mere om gruppens aktiviteter. Du behøver ikke gøre noget. Du kan bare dukke op. 

Der sker ting i ungegrupperne hele året. Her møder du andre unge, der forstår hverdagen med diabetes, fordi de selv lever med det. Og du behøver ikke forklare, hvorfor du tjekker dit blodsukker midt i en fest. 

“I ungegruppen har jeg mødt andre unge med diabetes, som gennem levet erfaring forstår de udfordringer, jeg går og bokser med i hverdagen. Vi deler erfaringer og kan også tale om de svære ting. Og så betyder det noget for mig, at vi sammen kan være med til at gøre noget godt for andre unge med diabetes. “ 

Sigurd Andersson, medlem af ungegruppen i København 

Hvad laver man i ungegruppen? 

Ungegrupperne bestemmer selv, hvad de laver. Det kan fx være: 

  • Caféaftener 
  • Foredrag og temaaftener 
  • Bowling 
  • Grillaftener og oplevelsesture 
  • Hyggelige julefrokoster 
  • Samarbejde med dit lokale ambulatorium 

For mange er det rart, at her er det helt normalt at have diabetes. Nogle kommer en enkelt gang, mens andre finder venner for livet. 

Find ungegruppen i din region 

Ungegrupperne er lokalt forankret. Find din her: 

  • Ungegruppen i Region Hovedstaden [INTERNT LINK: /frivillig/mod-os-lokalt/region-hovedstaden/ungegruppe/] 
  • Ungegruppen i Region Midtjylland [INTERNT LINK: /frivillig/mod-os-lokalt/region-midtjylland/ungegruppe/] 
  • Ungegruppen i Region Nordjylland [INTERNT LINK: /frivillig/mod-os-lokalt/region-nordjylland/ungegruppe/] 
  • Ungegruppen i Region Sjælland [INTERNT LINK: /frivillig/mod-os-lokalt/region-sjaelland/ungegruppe/] 
  • Ungegruppen i Region Syddanmark [INTERNT LINK: /frivillig/mod-os-lokalt/region-syddanmark/ungegruppe/] 

Du kan også tilmelde dig Diabetesforeningens nationale Facebookgruppe for unge mellem 18 og 30 år.  

Find gruppen her.

Hvor får du hjælp nu? 

Er du i tvivl om du er berettiget, eller vil du have hjælp til at beregne dine udgifter? Diabetesforeningens rådgivere kender reglerne og kan hjælpe dig. 

Ofte stillede spørgsmål 

  • En ungegruppe er et lokalt fællesskab for unge med diabetes mellem 18 og 30 år. Er du medlem af Diabetesforeningen, er du automatisk med. Her møder du andre, der også har diabetes, og laver fede aktiviteter sammen. 

  • Det varierer fra region til region. Typisk er der caféaftener, foredrag, grillaftener og oplevelsesture. Mange ungegrupper samarbejder også med lokale ambulatorier. 

  • Er du mellem 10 og 30 år? Så kan du få en diabeteskammerat. Er du mellem 14 og 17 år? Så kan du komme på DiabetesCamp. Og roadshowet ”Ung med diabetes“ kan besøge din skole eller uddannelse.  

    Læs mere her [INTERNT LINK: /din-diabetes/mit-barn/skole-dagtilbud/roadshow/] 

  • En diabeteskammerat er en anden ung, der selv har type 1-diabetes og er uddannet til at tale med dig. I mødes så tit, du har lyst, og snakker om det, der fylder hos dig.  

    Læs mere om diabeteskammerat her [INTERNT LINK: /din-diabetes/mod-andre/diabeteskammerat/]