Billedet viser en hånd, som holder en tændt cigaret

Rygning og diabetes øger risikoen for blodpropper og hjertesygdom

Hver fjerde dansker, der rammes af hjerte-kar-sygdom er ryger. Har du diabetes, er din risiko for blodpropper forhøjet, allerede inden du tænder den første cigaret. De to risici forstærker hinanden.

Hvorfor er risikoen ved rygning højere, når du har diabetes?

Diabetes påvirker blodkarrene. Det gør rygning også. Både diabetes og rygning øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning.

Nikotin får de små blodkar til at trække sig sammen. Det nedsætter iltoptagelsen og forværrer blodsukkerreguleringen. Rygere med type 2-diabetes har i gennemsnit et højere langtidsblodsukker (HbA1c) end ikke-rygere med samme sygdom.

Derudover øger rygning risikoen for:

  • Blodpropper i hjerte og hjerne
  • Åreforkalkning
  • Nyresygdom (nefropati)
  • Nervebetændelse (neuropati)
  • Dårlig sårheling — særligt i fødder og ben

Det ved vi om rygning og diabetes

  • Rygning er årsag til hvert fjerde hjerte-kar-tilfælde i Danmark
  • Nikotin hæver blodtryk og puls — og giver hjertet ekstra arbejde
  • Rygere med type 2-diabetes har højere HbA1c end ikke-rygere med type 2-diabetes
  • Rygning forværrer diabetiske følgesygdomme i nyrer, nerver og fødder

E-cigaretter og snus er ikke en sikker vej uden om

Mange skifter fra cigaretter til snus, nikotinposer eller e-cigaretter i håb om at mindske skaden. Men nikotin er nikotin — uanset leveringsform.

Alle nikotinprodukter belaster hjerte og kar. De øger blodtrykket, trækker blodkarrene sammen og forstyrrer blodsukkerreguleringen. Det gælder e-cigaretter, puffbars, snus og nikotinposer.

Mængderne kan desuden overraske. Én nikotinpose kan indeholde op til 35 gange mere nikotin end én cigaret. 

For dig med diabetes er det relevant, fordi din risiko for hjerte-kar-sygdom allerede er forhøjet. Der er ikke lavet gode langtidsstudier af e-cigaretter endnu. Men vi ved, at de belaster luftveje og blodkar — og skaber nikotinafhængighed.

Målet er at komme væk fra nikotin — ikke at flytte det til en ny form.

Det sker med kroppen, når du stopper

Kroppen begynder at hele hurtigt. Det er nok det vigtigste at vide.

  • 20 minutter efter sidste cigaret: blodtryk og puls falder til normalt niveau
  • 24 timer efter: nikotin og kulilte er stort set ude af blodet
  • Efter 6 år uden rygning: 28 procent lavere risiko for hjerte-kar-sygdom end rygere med diabetes

Én ting du bør vide på forhånd: mange tager lidt på i vægt, når de stopper. Det er normalt. Og det bremser ikke gevinsterne på lang sigt — men det er en god idé at have fokus på kost og bevægelse fra start.

Vil du gerne stoppe?

Det vigtigste er, at du virkelig ønsker det. Ingen metode hjælper, hvis viljen ikke er der.

Når viljen er der, øger du chancen markant ved at kombinere den med hjælp. En kombination af motivation, nikotinerstatning (plaster, tyggegummi) og afvænningsmedicin giver oftere succes end vilje alene.

Tal med din læge. Fortæl at du har diabetes. Lægen kan hjælpe dig vælge den rigtige metode og følge op undervejs.

5 gode råd til dit rygestop

1. Kend dine rygetriggers

Du ryger måske uden at tænke over det. Start med at skrive ned, hvornår du tænder en cigaret. Er det efter mad? Når du er stresset? Når du keder dig? Kender du mønstret, kan du forberede dig på de svære øjeblikke.

2. Sæt en dato — og fortæl nogen det

Vælg en dato. Skriv den ned. Fortæl din partner, en kollega eller en ven. Det at sige det højt gør det mere forpligtende — og dem du fortæller det, kan hjælpe dig holde fast.

3. Kombinér: nikotinhjælp og støtte virker bedst

Nikotinplaster, -tyggegummi eller receptpligtig afvænningsmedicin øger dine chancer. Tal med din læge om, hvad der passer til dig og din medicin. Husk: en rygestopkonsulent i din kommune er gratis.

4. Hold blodsukkeret stabilt — undgå sukkerkompensation

Appetitten kan stige, når du stopper. Og suget efter sødt er reelt. Hav sunde snacks klar: gulerødder, agurkestænger, en håndfuld nødder. Undgå at erstatte cigaretten med slik eller kage — det giver blodsukkerudsving og kan modvirke gevinsterne.

5. Brug motion som ventil

Motion hjælper på to måder: det regulerer appetitten og tager trangen til en cigaret. En rask gåtur, en cykeltur — det behøver ikke være stort. Brug bevægelse til at flytte opmærksomheden.

Sådan får du hjælp nu

Ring til Stoplinien: 80 31 31 31 — gratis telefonrådgivning om rygestop. Du kan også chatte på stoplinien.dk.

Kommunal rygestopkonsulent: Din kommune tilbyder gratis rygestopforløb. Find dit kommunale tilbud på borger.dk. [PLACEHOLDER: INDSÆT LINK TIL BORGER.DK]

Diabetesrådgiverne: Har du spørgsmål om rygestop og din diabetes specifikt — hvad sker der med blodsukkeret, eller hvordan passer det med din medicin — så ring til Diabetesrådgiverne. De kender diabetesdelen. [PLACEHOLDER: INDSÆT LINK TIL /RADGIVNING/]

Relateret indhold: [PLACEHOLDER: LINK TIL FØLGESYGDOMME] — [PLACEHOLDER: LINK TIL MOTION OG DIABETES] — [PLACEHOLDER: LINK TIL KROPPEN-HUB]

Ofte stillede spørgsmål

  • Ja, nikotinerstatning anbefales som en del af rygestopbehandlingen. Tal med din læge om, hvilken form der passer bedst til dig og din medicin.

  • De fleste oplever, at blodsukkeret på sigt bliver lettere at regulere. Men mange tager lidt på i vægt de første måneder, og det kan give midlertidige blodsukkerudsving. Hold fast — og hold øje med blodsukkeret de første uger.

  • Nej — ikke som erstatning. Alle nikotinprodukter belaster hjerte og kar og forstyrrer blodsukkerreguleringen. Nikotinposer og puffbars kan desuden indeholde meget høje nikotinmængder. Målet er at komme væk fra nikotin helt.

  • Ja. Kroppen begynder at hele fra dag ét. Forskning viser, at mennesker med diabetes, der har holdt op med at ryge i mere end seks år, har 28 procent lavere risiko for hjerte-kar-sygdom end dem, der stadig ryger.

  • Stoplinien er Sundhedsstyrelsens gratis rådgivningstjeneste om rygestop. Du ringer på 80 31 31 31 eller chatter på stoplinien.dk. Alle kan bruge den — uden forudgående aftale.