Hero billede

 Insulinbehandling 

Behandling med insulin erstatter kroppens naturlige insulin-produktion, som stopper når du har type 1-diabetes. Her er alt, du skal vide om insulinbehandling

Hvad er insulin? 

Insulin er et livsnødvendigt hormon, som hjælper din krop med at omsætte kulhydrater til energi. Hos en person uden diabetes gør bugspytkirtlen det automatisk. Når du har type 1-diabetes, kan bugspytkirtlen ikke producere insulin. Du skal derfor give det til dig selv. 

For meget insulin sænker dit blodsukker for meget. For lidt insulin giver forhøjet blodsukker. Kroppen har brug for insulin hele døgnet. 

Hvad sker der i en krop uden insulin? 

Uden insulin forbliver sukkerstofferne i blodet. Blodsukkeret stiger. Cellerne mangler brændstof, og leveren begynder at nedbryde fedt i stedet. Det danner stoffet keton, som i store mængder kan føre til livstruende syreforgiftning. 

Læs mere om ketonstoffer og højt blodsukker. (INDSÆT LINK)

Insulinbehandling efterligner bugspytkirtlen  

Bugspytkirtlen hos en person uden diabetes frigiver insulin, når de spiser. Når du har type 1-diabetes, skal du tage insulin flere gange i døgnet. Det efterligner bugspytkirtlens funktion. 

Når du kommer i insulinbehandling, får du en række prøver, som viser præcis, hvor meget, din krop har brug for. Det er individuelt, hvor meget kroppen har brug for.  

Kend 100-reglen og 500-reglen 

Her er to huskeregler. Du finder de præcise tal sammen med din behandler. 

100-reglen — insulinfølsomhed:  100-reglen fortæller, hvor meget 1 enhed insulin får dit blodsukker til at falde med. 

Sådan bruger du 100-reglen: 100 divideret med det samlede antal enheder hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin pr. døgn = antal mmol/l, som en enhed hurtigtvirkende insulin sænker blodsukkeret. 

500-reglen — kulhydratfølsomhed:  500-reglen fortæller, hvor mange gram kulhydrater du får dækket ved at tage 1 enhed insulin. 

Sådan bruger du 500-reglen: 500 divideret med det samlede antal enheder hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin pr. døgn = antal gram kulhydrat pr. enhed hurtigtvirkende insulin. 

Ny med type 1-diabetes?

  • Det tager tid at lære din krop at kende på en ny måde. Regn med det tager et godt stykke tid med indkøringsperioden.

    I starten kan du opleve et faldende behov for insulin. Man kalder det honeymoon — eller remission. Det sker fordi dine egne insulinceller bliver aktive igen, når de får hjælp fra den tilførte insulin. 

  • Du kan aldrig helt undgå svingninger. Men du kan lære at forudse dem og tilpasse din dosis. 

    Dit insulinbehov varierer. Det afhænger af hvad du spiser, drikker og hvor aktiv du er. Blodsukkermålinger viser din krops reaktioner og hjælper dig med at justere. 

    • Højt blodsukker kan betyde for lidt insulin 
    • Lavt blodsukker kan betyde for meget insulin 

    Sammen med din diabeteslæge finder du den behandling, der passer bedst til dig. 

  • Insulinbehandling er individuel. Du finder den rigtige type insulin sammen med din behandler. 

    De fleste med type 1-diabetes bruger måltids- og basalinsulin med 3-4 injektioner i døgnet. 

    • Måltidsinsulin: Den hurtigtvirkende insulin, som du tager i forbindelse med et måltid. 
    • Basalinsulin på pen: Den langsomtvirkende insulin, du skal tage 1-2 gange i døgnet, afhængig af typen.  
    • Basalinsulin på pumpe: Pumpen afgiver konstant en smule hurtigtvirkende insulin, der fungerer som basalinsulin.  

  • Basalinsulin er den insulin, kroppen har brug for mellem måltiderne og om natten. Målet er et normalt insulinniveau hele tiden. Basalinsulin udgør cirka halvdelen af dit samlede insulinbehov. 

    Hvis du bruger insulinpen: Basalinsulinen er en langsomtvirkende insulin, du skal tage 1-2 gange i døgnet afhængig af typen. 

    Hvis du har insulinpumpe: Basalinsulinen er den samme hurtigtvirkende insulin, som du tager til måltider, bare hvor pumpen afgiver en lille dosis hele tiden. 

     
    Mål dit blodsukker uden for måltiderne — mindst tre timer efter et måltid og om natten. 

    • Holder blodsukkeret sig stabilt: dosis er korrekt 
    • Stiger blodsukkeret: øg din dosis 
    • Falder blodsukkeret: reducér din dosis 

  • Bolusinsulin er hurtigtvirkende insulin. Det er et supplement til basalinsulinen. 

    • Måltidsinsulin: den insulin du har brug for, når du spiser 
    • Korrektionsinsulin: den insulin du bruger til at sænke et højt blodsukker 

    Du skal tælle kulhydrater. Find ud af hvor mange gram kulhydrat der er i det, du spiser og drikker. Derefter bruger du din kulhydratratio til at beregne dosen. 

    Find opskrifter med angivelse af kulhydrater (INDSÆT LINK).

  • Brug din insulinfølsomhed — også kaldet korrektionsratio. Den fortæller dig, hvor meget 1 enhed insulin sænker dit blodsukker. 

  • Det er individuelt, hvor mange målinger du har behov for. De fleste med type 1-diabetes måler mindst fire gange i døgnet — før hvert måltid og ved sengetid. 

    Ved sengetid 

    Du justerer den langsomtvirkende insulin ud fra dit morgenblodsukker. Ændringer på to enheder ad gangen er en god tommelfingerregel. Vent 3-4 dage inden du kan se fuld effekt. 

    Ved måltider 

    Mål dit blodsukker 1,5-2 timer  efter måltidet. Har du lave værdier tidligt på natten, skal du ofte justere den hurtigtvirkende insulin til aftensmaden. 

    Måltidsinsulinen kan du ændre løbende. Tag højde for dit aktuelle blodsukker, mad, drikke og forventet aktivitet. 

    Tip:  Nedsæt dosis med et par enheder, hvis blodsukkeret er lavt, du spiser lidt, eller er meget aktiv. Øg dosis, hvis blodsukkeret er højt, du spiser mere, eller er mindre aktiv. Vil du lave blivende ændringer, så basér dem på målinger over mindst tre fortløbende dage. 

Sådan tager du din insulin 

Du kan tage insulin på to måder: med en insulinpen eller via en pumpe.  

Læs her om insulinpen- og pumpe.

Har du glemt at tage din insulin? 

Det sker for alle — selv de mest erfarne. Det vigtigste er at vide, hvad du skal gøre, når du opdager det. 

Tegn på glemt insulin er tørst, hyppig vandladning og træthed. Tag korrektionsinsulin og mål dit blodsukker oftere. Er du utryg ved situationen, så kontakt din behandler. 

Har du taget for meget insulin? 

Det kan ske, at man tager for meget — både langsomtvirkende og hurtigtvirkende. 

  • Har du taget for meget langsomtvirkende insulin, skal du være opmærksom på at holde dit blodsukker oppe frem til næste dosis, da det vil komme til at ligge lavere over længere tid.  
  • Har du taget for meget hurtigtvirkende insulin, skal du spise eller drikke tilsvarende mere for at holde dit blodsukker oppe. Afhængig af mængden og hvornår du opdager det, kan der være en øget risiko for lavt blodsukker. 

Er du utryg ved situationen, så kontakt din behandler med det samme. 

Hvordan opbevarer du din insulin? 

Uåbnede penne, ampuller og hætteglas opbevares i køleskabet. Tag insulinen ud 30 minutter før brug, så den får stuetemperatur. Åbnet insulin opbevares ved stuetemperatur. 

Insulin tåler ikke: 

  • Frostgrader 
  • Temperaturer over 25-30 °C 
  • Direkte sollys 
  • At blive rystet 

Ofte stillede spørgsmål

  • Basalinsulin er den langsomtvirkende insulin, kroppen har brug for mellem måltiderne og om natten. Bolusinsulin er hurtigtvirkende og tages til måltider eller for at korrigere et højt blodsukker. 

  • De fleste med type 1-diabetes tager insulin 3-4 gange i døgnet. Bruger du insulinpumpe, afgiver den insulin løbende og du tilføjer bolusdosis til måltiderne. 

  • 100-reglen fortæller, hvor meget 1 enhed insulin sænker dit blodsukker. Du finder dit eget tal sammen med din behandler. Det bruges til at beregne korrektionsinsulin. 

  • Det aftales med dit behandlerteam. Mange starter på pen og skifter til pumpe senere. Pumpe kræver oplæring, men de fleste er glade for skiftet. 

  • Spis kulhydrater med det samme — fx druesukker, juice eller en mælk. Mål dit blodsukker. Er du utryg, skal du kontakte din behandler eller ringe 112.