Kortison og diabetes – hvad sker der med dit blodsukker?
Kortison og diabetes hænger tættere sammen end de fleste ved. Tager du kortison – måske for gigt, astma eller KOL – kan blodsukkeret stige, selvom du gør alt det rigtige. Det er ikke din fejl. Det er medicinen.
Hvad er kortison-diabetes?
Noget medicin kan give en tilstand, der ligner diabetes. Det sker fordi medicinen påvirker kroppens evne til at styre blodsukkeret.
Det kaldes medicininduceret diabetes – eller kortison-diabetes, når kortison er årsagen.
Hvad er medicininduceret diabetes?
En bivirkning til medicinsk behandling, hvor blodsukkeret stiger som om kroppen har fået diabetes. Det er ikke en selvstændig diabetestype. Tilstanden forsvinder typisk, når behandlingen stopper – men ikke altid.
Hvilken medicin kan hæve blodsukkeret?
Flere typer medicin kan påvirke blodsukkeret. Her er de vigtigste:
Kortison og binyrebarkhormon – den hyppigste årsag
Kortison – og andre binyrebarkormoner som prednisolon og methylprednisolon – er den mest kendte årsag.
Kortison sætter insulinets virkning ud af kraft. Kroppen producerer mere blodsukker end normalt. Og cellerne optager det sværere.
Jo højere dosis og jo længere behandlingen varer, desto større er påvirkningen.
Antipsykotisk medicin
Visse antipsykotika – fx olanzapin og clozapin – kan øge blodsukkeret. Det sker bl.a. via vægtstigning og øget insulinresistens.
Statiner, betablokkere og HIV-medicin
Kolesterolmedicin (statiner), hjertemedicin (betablokkere) og visse HIV-midler kan også påvirke blodsukkeret. Effekten er typisk mere beskeden end ved kortison.
Er du i tvivl om din konkrete medicin? Tal med din læge eller apoteker.
Er kortison-diabetes permanent – eller forsvinder det igen?
I de fleste tilfælde forsvinder det forhøjede blodsukker, når behandlingen stopper.
Men ikke altid.
Er du i forvejen disponeret for type 2-diabetes, kan en lang kortison-kur øge risikoen. Det gælder særligt, hvis du har overvægt, ældre eller har diabetes i familien.
Din læge vurderer risikoen ud fra din konkrete situation.
Kan kortison give dig type 2-diabetes?
Medicin kan udløse type 2-diabetes, hvis du i forvejen har en øget risiko.
Kortison er den mest veldokumenterede årsag. Langvarig behandling med høje doser øger risikoen – især hvis du er overvægtig eller har diabetes i familien.
Medicinen er ikke årsagen alene. Den kan trække noget frem, der allerede var på vej.
Hvad skal du gøre, hvis din medicin hæver blodsukkeret?
Det vigtigste du kan gøre: Tal med din læge.
Din læge kan:
- Måle dit blodsukker og vurdere behovet for handling
- Justere din medicin – fx dosis eller type
- Anbefale at du måler blodsukker hjemme under behandlingen
- Vurdere om du midlertidigt har brug for blodsukkersænkende medicin
Stop aldrig din behandling på egen hånd. En pludselig stop med kortison kan være farlig.
Har du diabetes i forvejen? Informér din diabeteslæge, inden du starter en kortison-kur. Dine blodsukkermål og evt. medicindosis kan ændre sig i perioden.
Ofte stillede spørgsmål
-
Ja. Kortison kan hæve blodsukkeret hos alle. Hos de fleste normaliseres det igen, når behandlingen er slut. Men er du disponeret for diabetes, er der en øget risiko for at tilstanden bliver varig.
-
Det varierer fra person til person. Hos mange sker det inden for dage til uger efter behandlingsstop. Din læge kan følge dit blodsukker og vurdere forløbet.
-
Spørg din læge. Har du diabetes i forvejen, er det særligt vigtigt at følge blodsukkeret tæt under kortison-behandling. Kortison kan hæve blodsukkeret markant, og dit medicinbehov kan ændre sig.
-
Type 2-diabetes opstår over tid som følge af alder, livsstil og genetik. Medicininduceret diabetes opstår direkte som bivirkning af et lægemiddel. De to tilstande ligner hinanden – men årsagen er forskellig. Medicininduceret diabetes er oftest midlertidig.
-
Klassiske tegn på forhøjet blodsukker er tørst, hyppig vandladning, træthed og sløret syn. Oplever du disse symptomer under medicinsk behandling, så kontakt din læge.