Hero billede

Søvnapnø og diabetes

Hver tredje med type 2-diabetes har søvnapnø. De fleste opdager det aldrig. For søvnapnø ligner bare træthed og dårlig nattesøvn – og det er nemt at skyde skylden på diabetesen. Men ubehandlet søvnapnø øger risikoen for blodprop i hjertet markant. Og den risiko er allerede forhøjet, når du har diabetes.

Hvad er søvnapnø? 

Søvnapnø er, når du holder vejret i søvne. Pauserne varer mere end 10 sekunder. Kroppen reagerer med en kort opvågning – du trækker vejret igen og sover videre. Det sker så hurtigt, at du ikke husker det om morgenen. 

Du kan sagtens snorke uden at have søvnapnø. Men kraftig, regelmæssig snorken er et af de tydeligste tegn på, at noget er galt. 

Symptomer på søvnapnø 

Søvnapnø er svær at opdage selv. Kroppen vænner sig til de korte opvågninger. De mest almindelige tegn er: 

  • Træthed i løbet af dagen – selv om du har sovet nok timer 
  • Svært ved at koncentrere dig 
  • Generel uoplaghed og humørsvingninger 
  • Din partner fortæller, at du snorker højt eller holder pauser i vejrtrækningen 

Hvornår skal du tale med din læge? 

Næste gang du er til diabeteskontrol: nævn det. Sig fx: “Jeg er træt om dagen, og jeg ved min søvn ikke er god.” Din behandler kan så henvise dig til en søvnundersøgelse, der kan afklare om du har søvnapnø. 

Hvorfor har du større risiko med diabetes? 

Under 5 procent af befolkningen er søvnapnø. Hos mennesker med type 2-diabetes er det én ud af tre. 

Koblingen går begge veje. Søvnapnø stresser kroppen – og stress reducerer virkningen af insulin. Det kan i sig selv bidrage til at udløse type 2-diabetes. Omvendt kan diabetes og overvægt udløse søvnapnø. Fedtvæv omkring halsen presser svælget sammen, når du sover og musklerne slapper af. 

Hvad med type 1-diabetes? 

Dansk forskning viser, at også en tredjedel af mennesker med type 1-diabetes har søvnapnø – selv dem der ikke er overvægtige. Risikoen er højest, hvis du allerede har neuropati (nerveskade) (INTERNT LINK) eller nefropati (nyresygdom) (INTERNT LINK) som følgesygdom. Søvnapnø kan altså være en følgesygdom til en følgesygdom. 

Hvad sker der, hvis søvnapnøen ikke behandles? 

Ubehandlet søvnapnø er ikke bare ubehageligt. Det er risikabelt – særligt når du har diabetes. Konsekvenserne kan være: 

  • Forhøjet blodtryk 
  • Hjerte-kar-sygdomme 
  • Forværret insulinresistens og sværere blodsukkerkontrol 

Har du diabetes og søvnapnø på samme tid, er risikoen for alvorlig hjertekrampe eller blodprop i hjertet flere gange højere end hos en rask person med søvnapnø alene. 

Sådan behandles søvnapnø 

Der er tre veje til behandling. Din læge hjælper dig med at finde den rigtige. 

CPAP-maske 

En CPAP-maske (Continuous Positive Airway Pressure) er den mest udbredte behandling. Masken sidder over næse og mund om natten og puster luft ind, som danner et modtryk, så luftvejene holdes åbne. Det stopper pauserne i vejrtrækningen og giver dig en markant bedre søvnkvalitet. 

Snorkeskinne 

En snorkeskinne skyder underkæben let frem. Det åbner svælget og gør det nemmere at trække vejret. Tandlæger med speciale i søvnmedicin kan fremstille en skinne, der passer præcis til dig. 

Vægttab 

Er du overvægtig, kan et vægttab reducere eller fjerne søvnapnøen. Mindre fedtvæv omkring halsen betyder mindre pres på svælget. 

5 råd til en bedre søvn  

  1. Sovestilling: Sov på siden – eller med hovedet let hævet. Det åbner svælget. 
  1. Aftenvaner: Drop kaffe, alkohol og tobak om aftenen – alle tre forringer søvnkvaliteten. 
  1. Skærmpause: Hold skærmene ude af soveværelset – blåt lys fra telefon og tablet forstyrrer søvnen. 
  1. Aftensmad: Undgå store måltider inden sengetid – en stor middag kort før du lægger dig øger trykket mod svælget. 
  1. Temperatur: Hold soveværelset køligt – en temperatur på 18–21 grader understøtter den dybe søvn. 

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig.

Kontakt Diabetesrådgiverne

Ofte stillede spørgsmål 

  • Ja. Træthed i dagtimerne og koncentrationsbesvær kan alene indikere søvnapnø. 

  • Der er forskning, der peger på, at bedre søvnkvalitet kan forbedre insulinfølsomheden. Det er ikke en erstatning for din øvrige diabetesbehandling – men et vigtigt supplement. 

  • Din praktiserende læge eller din diabetesbehandler kan henvise dig. Du behøver ingen speciallæge for at starte processen – tal med din behandler ved næste kontrol. 

  • Nej, ikke som udgangspunkt. Man får udleveret CPAP-masken gratis, hvis speciallægen vurderer, at der er behov. Det er et behandlingsredskab og dækkes af regionen, og derfor er der ingen tilskud.  

  • Nej. Dansk forskning viser, at også en tredjedel af mennesker med type 1-diabetes har søvnapnø – uanset om de er overvægtige eller ej.