Diabetes og tænder – hvad sker der i din mund?
Når du har diabetes, har du højere risiko for at få paradentose, tandkødsbetændelse og andre tandsygdomme.
Diabetes og tænder: forhøjet blodsukker rammer munden
Forhøjet blodsukker svækker kroppens evne til at bekæmpe betændelse.
Bakterier sidder naturligt langs tandkødet. Normalt holder immunforsvaret dem i skak. Men når blodsukkeret er højt, svækkes den evne, og betændelse får lettere fat.
Det gælder uanset om du har type 1- eller type 2-diabetes. Risikoen er størst, hvis din diabetes er dårligt reguleret.
Hvad er paradentose?
Tandkødsbetændelse er forstadiet til paradentose. Stopper betændelsen ikke, breder den sig ned langs tandroden og angriber knoglen. Det er paradentose, som kan give løse tænder, der til sidst falder ud. Pardentose inddeles i tre sværhedsgrader, baseret på dybden af tandkødslommerne og knoglesvind.
Vidste du?
Siden 2003 er parodontitis (paradentose) en anerkendt følgesygdom til diabetes i Danmark.
Alligevel går mange med sygdommen uden at vide det. Mennesker med diabetes har 2-3 gange så høj risiko for at udvikle tandsygdomme.
Kan behandling af paradentose forbedre dit blodsukker?
Ja – og det er den vigtigste pointe på denne side.
Forskere har dokumenteret, at forbindelsen virker begge veje. Højt blodsukker giver risiko for paradentose. Men paradentose giver også dårligere blodsukkerregulering. Årsagen er inflammation. Betændelse i kroppen får blodsukkeret til at stige
Det betyder: får du behandlet din paradentose, kan det blive lettere at regulere dit blodsukker. Nogle kan endda skrue ned for medicinen.
Du kan ikke nødvendigvis mærke paradentose
Du kan godt have paradentose, uden at du kan mærke det. Måske er tænderne lidt løse, og måske er landkødet lidt ømt med tendens til at bløde, når du børster tænder. Du kan også have dårlig ånde og en dårlig smag i munden, men det er ikke sikkert, du har tandpine eller på andre måder mærker noget.
Andre mundproblemer ved diabetes
Tandkødsbetændelse
Betændelse i tandkødet opstår, når bakteriebelægninger får lov at sidde på tænderne. Efter blot 24 timer uden tandbørstning begynder processen. Belægningerne kan over tid blive til tandsten. Det kan kun tandlægen fjerne.
Tandkødsbetændelse er forstadiet til paradentose. Jo hurtigere den opdages og behandles, jo bedre.
Sundt tandkød: Er lyserødt, stramt og fast. Overfladen er let nubret. Tandkødet ligger stramt ind til tænderne. Det bløder ikke, når du børster tænder.
Usundt tandkød: Er rødt og hævet. Det bløder, når du børster tænder, og det kan være ømt.
Mundtørhed – og hvad du kan gøre ved det
Spyt renser munden og holder bakterier nede. Når du har diabetes, kan spytproduktionen falde. Det sker enten som direkte følge af sygdommen eller som bivirkning af medicin.
Tør mund giver bakterierne bedre betingelser. Det øger risikoen for karies, tandkødsbetændelse og paradentose.
Du kan lindre mundtørhed:
- Drik vand løbende hen over dagen
- Brug sukkerfrit tyggegummi eller sukkerfrie pastiller
- Spørg din tandlæge om præparater, der kan erstatte spyt
- Skær ned på kaffe og alkohol – begge udtørrer munden
Svampeinfektion i munden (candida)
Svampen candida lever naturligt i munden. Normalt holder spyt og immunforsvar den i skak. Men ved spytmangel og højt blodsukker kan svampen brede sig.
Symptomerne er ildrød slimhinde og sår og smerter i munden. Behandlingen er mixtur(i de fleste tilfælde) – din tandlæge eller læge kan ordinere den.
Har du tandprotese? Under protesen er der særligt gode betingelser for svampesporer. Vær ekstra opmærksom.
Karies – sukker i spyttet som problem
Når blodsukkeret kommer over 10-15 mmol/l, stiger sukkeret i spyttet. Det giver bakterierne mere at leve af og øger risikoen for huller.
God blodsukkerregulering beskytter direkte dine tænder mod karies.
Smagsforstyrrelser
Diabetes kan sløve smagssansen – særligt for sødt. Passer du ikke på, vælger du automatisk mere søde og kulhydratrige fødevarer for at kompensere. Det presser blodsukkeret op og giver tænderne dårligere betingelser.
Hvornår skal du kontakte din tandlæge?
Kontakt din tandlæge, hvis du oplever et eller flere af disse tegn:
- Tandkødet bløder meget, når du børster
- Du har løse tænder
- Der kommer pus ud mellem tænder og tandkød
- Du konstant har dårlig ånde
- Dine tænder passer ikke, når du bider sammen
- Din tandprotese sidder ikke ordentligt
Husk altid at fortælle din tandlæge, at du har diabetes. Oplys også om al medicin du tager – særligt blodfortyndende og blodtrykssænkende behandling.
5 gode råd til at passe på tænder og mund med diabetes
-
Mindst to gange om året er en god tommelfingerregel. Aftal med tandlægen, hvor hyppigt du skal komme.
-
Bakterier og tandsten kan kun fjernes af tandlægen.
-
Tandbørsten renser kun tre af tændernes fem flader. De øvrige to nås kun med mellemrumsbørste eller tandtråd.
-
Det er den bedste tandpleje du kan give dig selv. Og paradentose-behandling kan faktisk hjælpe dig med det.
-
Det forebygger huller. Er munden tør eller irriteret, så vælg en tandpasta uden skummemiddel.
Tilskud til tandlæge – det har du ret til
Du kan få tilskud til tandlægebehandling, når du har diabetes. Det gælder både forebyggende eftersyn og behandling af sygdomme, der er en direkte følge af din diabetes.
Fra 2027 indføres et gratis tandeftersyn for alle voksne. Det er en del af en politisk aftale fra december 2025.
Diabetesforeningen arbejder for, at aftalen også dækker selve behandlingen. Ikke kun eftersyn. For mennesker med diabetes er problemer med tænderne en del af sygdommen – og tilskuddet skal afspejle det.
Læs om dine rettigheder som diabetiker: [INTERNT LINK – /radgivning/dine-rettigheder/]
Du kan også finde opdateret tilskudsinformation på borger.dk eller sundhed.dk.
Ofte stillede spørgsmål om diabetes og tænder
-
Ja. Du kan få tilskud til tandlægebehandling som diabetiker. Fra 2027 indføres desuden et gratis tandeftersyn for alle voksne. Diabetesforeningen arbejder for, at tilskuddet også dækker behandling – ikke kun eftersyn. Læs mere på [INTERNT LINK – rettighedssiden].
-
Tandkødsbetændelse er forstadiet. Den sidder i tandkødet og kan behandles relativt nemt. Paradentose er opstået, når betændelsen har spredt sig til tandroden og kæbeknoglen. Det er alvorligere – men det kan behandles. Og behandlingen kan faktisk hjælpe dit blodsukker.
-
Ja. Paradentose holder en betændelsestilstand i live i kroppen. Den betændelse presser blodsukkeret op. Behandles paradentosen, falder påvirkningen. Mange oplever bedre blodsukkerregulering bagefter.
-
Drik vand løbende. Brug sukkerfrit tyggegummi. Spørg din tandlæge om præparater, der kan erstatte spyt. Skær ned på kaffe og alkohol. Og fortæl din tandlæge om det – mundtørhed er en anerkendt følge af diabetes.
-
Ja, altid. Fortæl også om al din medicin – særligt blodfortyndende og blodtrykssænkende behandling. Din tandlæge skal kende din diabetes for at give dig den rigtige behandling og være opmærksom på de ekstra risici.