Få mest muligt ud af din behandling
Målet med behandlingen af type-1 diabetes er at holde dit blodsukker så tæt på det normale som muligt. Det samme gælder dit kolesteroltal og blodtryk. På den måde mindsker du risikoen for følgesygdomme. Velreguleret diabetes giver dig mere overskud. Og en større følelse af kontrol over din hverdag. Her får du tips til at passe godt på dig selv i din behandling.
Pas godt på dig selv
Når du har type 1-diabetes, passer du selv din sygdom det meste af tiden. I løbet af tre måneder er kun 15-30 minutter af din behandling i sundhedssystemet. Resten af tiden er du din egen behandler.
Det kræver, at du kender din krops signaler. Du skal vide, hvad højt og lavt blodsukker føles som — og hvad du skal gøre.
Derfor skal dit behandlerteam skal klæde dig godt på. Så du føler dig tryg ved at håndtere din diabetes derhjemme.
Tal med din læge eller behandler, hvis du:
- synes, din diabetes fylder for meget i hverdagen
- føler dig stresset over din diabetes
- mangler viden eller redskaber til at passe din daglige behandling
Få en gratis samtale om din medicin
Cirka halvdelen af voksne med type 1-diabetes tager insulin sammen med anden medicin. Det er oftes kolsterolmedicin.
Hvem er dine diabetesbehandlere?
Diabetes kræver ekspertise at behandle godt. Derfor er du vigtigt, du har et team af specialister bag dig.
På din diabetesklinik møder du læger, diabetessygeplejersker, diætister, øjenspecialister og fodterapeuter. Nogle steder er der også en psykolog og en socialrådgiver.
Teamet hjælper dig til at leve bedst muligt med din diabetes. Men din egen indsats er afgørende. Det er dig, der ved, hvad der virker i din hverdag.
10 tips til den optimale behandling af type 1-diabetes
Behandlingen er individuel. Der er ingen facitliste. Men her er 10 råd for et godt forløb:
- Brug dit langtidsblodsukker (HbA1c) som pejlemærke. Tal med din behandler om, hvordan du tolker dit niveau.
- Pas på dine øjne og fødder. Få tre tips til at passe godt på dem [LINK]
- Tjek, at resultater fra andre behandlere — fx øjenlægen — sendes videre til din diabeteslæge.
- Bed altid om en forklaring på dine tal, når du er til kontrol.
- Sæt dine behandlingsmål i samarbejde med din læge — ikke alene.
- Få lægen til at forklare, hvordan du selv kan bidrage til at nå målene.
- Sørg for at konsultationen er lang nok til, at du kan stille alle dine spørgsmål.
- Din læge skal indberette dine data til Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD).
- Du har ret til den samme behandling — uanset hvor i landet du bor.
- Spørg, hvem du ringer til, hvis du hurtigt har brug for en specialist.
Ofte stillede spørgsmål
-
Målet er at holde dit blodsukker, kolesteroltal og blodtryk så tæt på det normale som muligt. Det mindsker risikoen for følgesygdomme og giver dig mere overskud i hverdagen.
-
Ja. Ved type 1-diabetes producerer kroppen ingen insulin selv. Insulin er livsnødvendigt og skal tilføres udefra — enten via pen eller pumpe. Det gælder hele livet.
-
Dit behandlingsmål fastlægges individuelt i samarbejde med din læge. Tal med din behandler om, hvad der er realistisk og sikkert for dig.
-
Det er normalt at synes, det er svært at håndtere sin diabetes. Tal med dit behandlerteam — de kan hjælpe dig med både den praktiske og den følelsesmæssige side af sygdommen. Du kan også ringe til Diabetesrådgiverne for en uforpligtende snak.
-
Start med dit behandlerteam på diabetesklinikken. Du kan også ringe til Diabetesrådgiverne på på tlf. 63 12 14 16 — de kender hverdagen med diabetes indefra.
