Kender du typen?
”Du ligner da ikke en med diabetes”, ”Du er da ikke tyk? Har du så været tyk…?” eller et hurtigt elevator-blik – sådan bliver mange mødt, når de fortæller, at de har diabetes. Diabetes kan ramme ALLE. Alligevel oplever rigtig mange med diabetes, at de skal forsvare deres livsstil.
Diabetes er omgivet af myter og misforståelser
Når vi spørger mennesker med diabetes, oplever 40 procent, at medierne bidrager negativt til fordomme om diabetes, og 38 procent oplever at modtage råd om kost og motion, uden at have bedt om det. Mens 65 procent oplever, at deres omgivelser ikke kender forskel på type 1- og type 2-diabetes1.
Og når vi spørger danskere uden diabetes, så tror 37 procent, at man selv er skyld i det, hvis man har fået type 2-diabetes. Og 22 procent mener, at type 1-diabetes kan kureres med en sund livsstil – selvom det er umuligt2.
Med denne kampagne ønsker vi at skabe en større forståelse for, hvad diabetes er for sygdomme.
Vi vil afskaffe betegnelsen ”livsstilssygdom”, som ofte bliver koblet med diabetes. Det vil vi, fordi betegnelsen er misvisende og lægger op til, at diabetes alene skyldes adfærd og skaber stereotype forestillinger om, hvad diabetes er – og den skygger for, at folk ved, hvor arveligt type 2-diabetes er, og at type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, som endnu er en gåde, hvorfor opstår.
Diabetes er ikke en selvvalgt livsstil. Diabetes er en alvorlig sygdom, der uden den rette behandling, som er kompleks og kræver helt enormt meget af den enkelte, kan være både invaliderende og livsfarlig. Betegnelsen livsstilssygdom negligerer diabetes, og er med til at skabe en unødvendig skyldfølelse hos dem, der hver dag kæmper med sygdommen.
Det vil være mere dækkende at sige, at diabetes er et livsvilkår.
Bliv klogere på diabetes
I de beige bokse herunder har vi samlet det, du bør vide om diabetes. Her er fakta om de forskellige typer diabetes, om symptomer, årsager og følgesygdomme.
Kender du din risiko?
En halv million danskere har forstadier til type 2-diabetes.
Tag testen og find ud af, hvor høj din risiko er.
Diabetes er ikke BARE diabetes
Forskerne har indtil videre fundet omkring 30 forskellige typer diabetes. Type 1- og type 2-diabetes er de mest kendte – og de eneste, der findes diagnosekoder på.
Omkring 10 procent af alle med diabetes har hverken type 1- eller type 2-diabetes, men helt andre typer diabetes som LADA (type 1½-diabetes), MODY, sekundær diabetes eller graviditetsdiabetes.
Årsager til type 1-diabetes
Forskerne kender endnu ikke årsagen til type 1-diabetes.
Blandt dem, der har type 1-diabetes, har 20 procent slægtninge med type 1-diabetes, mens 80 procent ikke har andre i familien med diabetes.
Derudover ved vi, at:
- Hvis en mor har type 1-diabetes, er risikoen for, at barnet får sygdommen, cirka 2 procent.
- Hvis en far har type 1-diabetes, er risikoen cirka 5 procent.
- Hvis begge forældre har type 1-diabetes, er risikoen for, at barnet også får diabetes, oppe på 5-20 procent.
Fakta om type 1-diabetes
Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at immunforsvaret af ukendte årsager går til angreb på kroppens egne celler. Sygdommen gør, at bugspytkirtlen ikke kan lave insulin. Når kroppen ikke selv kan lave insulin, er du nødt til selv at give kroppen insulin flere gange om dagen, da dit blodsukker ellers vil blive faretruende højt. Insulin sænker blodsukkeret. Det er et kompliceret regnestykke at dosere den rette mængde insulin, da både mad, bevægelse, følelser, stress, sygdom og hormoner påvirker blodsukkeret. Hvis kroppen får for meget insulin, får du lavt blodsukker, og så skal du indtage hurtige kulhydrater for at få det op igen – når du ikke det, vil du gå i insulinchok.
Cirka halvdelen af dem, der får type 1-diabetes, er over 30 år.
Årsager til type 2-diabetes
Der er flere årsager til type 2-diabetes. Alder, arvelighed og overvægt er risikofaktorer – men det er kun omkring 10 procent af den overvægtige befolkning i Danmark, der har type 2-diabetes. Og type 2-diabetes kan godt ramme, selvom du er slank, hvis du er genetisk disponeret.
Har du selv type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at dine børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, i forhold til andre børn med samme køn og samme alder, men med forældre, der ikke har type 2-diabetes. Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firdobles risikoen.
Hvis du har type 2-diabetes i familien, er du genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes.
Alder er i sig selv en risikofaktor, fordi vores insulinproduktion falder med alderen.
Hverken dine gener eller din alder kan du gøre noget ved. Men du kan udskyde og i nogle tilfælde helt forebygge type 2-diabetes, ved at være regelmæssig fysisk aktiv og undgå overvægt.
Du kan altså godt være genetisk disponeret for type 2-diabetes, uden at sygdommen kommer til udtryk, hvis du er fysisk aktiv og undgår overvægt. Omvendt kan en person, der er normalvægtig og fysisk aktiv, godt udvikle type 2-diabetes, hvis personen er stærkt genetisk disponeret.
Har du fået diagnosen type 2-diabetes, kan du i nogle tilfælde opnå at blive medicin- og symptomfri. Det kaldes diabetes-remission.
Fakta om type 2-diabetes
Type 2-diabetes er en sygdom, hvor dit blodsukker er forhøjet, fordi kroppen enten ikke kan udnytte insulinen optimalt eller ikke producerer nok.
Type 2-diabetes viser sig oftest i voksenalderen, men flere og flere yngre får også diagnosen.
100.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, fordi symptomerne ofte er svage og diffuse.
Jo før du opdager type 2-diabetes, des bedre, fordi du med den rette behandling kan bremse sygdommen og udviklingen af de alvorlige følgesygdomme.
Hvis du ved, at du har type 2-diabetes i familien, eller hvis du har haft graviditetsdiabetes, bør du jævnligt få tjekket dit langtidsblodsukker hos lægen.
Hvis du vil vide, om du er i risiko for type 2-diabetes, tag vores test:
Graviditetsdiabetes og type 2-diabetes
Forskning viser, at kvinder med graviditetsdiabetes har syv gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med kvinder, som ikke har graviditetsdiabetes.
Har du haft graviditetsdiabetes, er anbefalingen derfor, at du med 1-3 års mellemrum får målt dit langtidsblodsukker hos din læge.
Symptomerne på type 2-diabetes er ofte svage, og kan forveksles med andre ting.
En af risikofaktorerne for at få graviditetsdiabetes er, at du har type 2-diabetes i den nære familie.
Følgesygdomme
Uanet hvilken type diabetes, du har, består behandlingen af at undgå forhøjet blodsukker, fordi det over en længere periode kan give følgesygdomme forskellige steder i kroppen, da de små blodårer og nervebaner bliver beskadiget.
Det kan føre til bl.a. nyresygdom, øjensygdom, hjerte-kar-sygdom, nervebetændelse og føleforstyrrelser, der bl.a. kan føre til amputationer og gastroparese, der er en delvis lammelse af maven.
I takt med at der er kommet bedre behandlingsmuligheder for diabetes, er risikoen for følgesygdomme faldet.
Men 35 procent af dem, der får stillet diagnosen type 2-diabetes, har allerede følgesygdomme ved diagnosetidspunktet, fordi symptomerne på type 2-diabetes ofte er svage og diffuse – og de derfor har haft sygdommen længe.
Symptomer
Tørst, tissetrang, træthed, synsforstyrrelser, uforklarligt vægttab og kløe er blandt symptomerne på alle typer diabetes.
Symptomerne på type 1-diabetes er ofte kraftige, og kan udvikle sig i løbet af få dage. De første symptomer kan minde lidt om influenza.
Symptomerne på type 2-diabetes kan være svære at opdage, fordi de ofte er diffuse og i begyndelsen er relativt svage. De udvikler sig desuden langsomt – lige fra måneder til år.
Kan diabetes forebygges?
Type 1-diabetes kan ikke forebygges.
Type 2-diabetes kan i nogle tilfælde udskydes eller helt forebygges ved at være regelmæssig fysisk aktiv og undgå overvægt – afhængigt af hvor genetisk disponeret, du er.