Følgesygdomme ved diabetes — hvad du kan gøre ved din risiko
67 procent. Så meget faldt antallet af amputationer blandt mennesker med type 1-diabetes på bare ti år. Ikke tilfældigt, men fordi behandling og egenomsorg er blevet bedre. Her får du overblik over følgesygdomme ved diabetes, hvem der er i risiko, og hvad du selv kan gøre ved det.
Hvad er følgesygdomme?
Følgesygdomme er de sygdomme, lægerne kan sætte i sammenhæng med din diabetes. Det handler primært om skader på blodkar og nerver. Skader der kan opstå, når blodsukkeret har været for højt over lang tid.
To ud af tre med diabetes bekymrer sig om følgesygdomme. Det er forståeligt. Men tallene viser, at det går den rigtige vej, og at du selv kan flytte din risiko i den rigtige retning.
Lær din krop bedre at kende
De steder i kroppen diabetes oftest rammer
- Øjnene (diabetisk retinopati)
- Nyrerne (diabetisk nefropati)
- Nerverne — særligt i fødder og ben (neuropati)
- Hjertet og blodkarrene (hjerte-kar-sygdomme)
- Mave og tarmsystem (gastroparese)
- Seksuel funktion
Hvem er i risiko?
Dit blodsukker er den vigtigste faktor, og jo højere det ligger over tid, jo større belastning på dine blodkar og nerver.
Du er særligt udsat, hvis:
- Dit blodsukker er dårligt reguleret
- Du ryger
- Du er arveligt disponeret, fx hvis en forælder har haft følgesygdomme i forbindelse med diabetes
Et lille vægttab kan gøre en stor forskel
Hvis du er overvægtig, behøver du ikke tabe dig meget for at mærke en forskel. Et vægttab på 5-10 procent kan forbedre dit blodsukker, dit blodtryk og dit kolesteroltal. Alle tre er centrale risikomarkører for følgesygdomme.
Princippet er enkelt: din mad er nøglen til at tabe dig. Motion hjælper dig med at holde vægttabet.
Du behøver ikke klare det alene. Diabetesrådgiverne kan hjælpe dig med at finde en tilgang, der passer til din hverdag.
Er der forskel på type 1 og type 2?
Begge typer kan udvikle følgesygdomme, og mange af dem er de samme.
Ved type 1-diabetes har risikoen for hjerte-kar-sygdomme historisk set været højere end for jævnaldrende med type 2. Men der er fremgang. Behandling med kolesterol- og blodtrykssænkende medicin har haft stor effekt, og færre ryger.
Ved type 2-diabetes spiller livsstilsfaktorer, vægt, kost og motion, en central rolle. Det har direkte indflydelse på din risiko.
Fælles for begge: velreguleret blodsukker er den vigtigste forebyggelse.
Ofte stillede spørgsmål
-
Ikke alle kan undgå dem. Men med velreguleret blodsukker, sund livsstil og regelmæssige tjek er risikoen markant lavere.
-
Ja. Selv et relativt lille vægttab kan forbedre blodsukker, blodtryk og kolesteroltal på én gang. Du behøver ikke nå normalvægt for at mærke effekten.
-
I gennemsnit ja — men gabet er blevet meget mindre. En 40-årig mand med type 1-diabetes levede i 2008 i gennemsnit knap 12 år kortere end jævnaldrende uden diabetes. I 2017 var gabet indsnævret til ca. 7 år. Fremgangen fortsætter.
-
Ja, der er stor forskel på type 1 og type 2 diabetes. Med type 1 er risikoen for hjerte-kar-sygdomme historisk set højere. Med type 2 spiller livsstil en større rolle. Men begge typer kan udvikle de samme følgesygdomme — og begge profiterer af velreguleret blodsuk
-
Kontakt din læge, hvis du mærker snurren eller prikken i fødder og fingre, oplever ændringer i synet, skummende urin eller rejsningsproblemer. Mange følgesygdomme opdages bedst ved de regelmæssige tjek — mød op til dem.