Adventskrans og julehygge

Juleknas

December er lig med traditionsrige hyggestunder, som ofte byder på lidt godt til ganen og den søde tand. Her får du opskrifter på juleknas med mindre sukker end mange traditionelle opskrifter, samt tips til små skridt mod et mere stabilt blodsukker i julen.

Hvad kan du hygge med i juletiden?

For dig, der gerne vil lave julens småkager og knas, blot med mindre tilsat sukker, har vi samlet nogle opskrifter nederst på siden. Du får også tips til at guide i valget af sødt i julen. 

Mål dit blodsukker, så du kender effekten

Kulhydrater, som får blodsukkeret til at stige, findes i meget af julens knas og sødt, fx i småkager, glögg, tørret frugt, slik og chokolade. Og det er forskelligt fra person til person, hvordan blodsukkeret bliver påvirket.

Hvis du måler dit blodsukker før og efter, du har spist juleknas, kan du bedre vurdere, hvordan dit blodsukker påvirkes, og finde en balance, der passer til dig. Klik på linket her, hvis du vil vide mere om blodsukkermåling.

Tips til at spare kalorier og kulhydrater på juleknas 

Der er ofte meget at vælge imellem på julebordet. Udpeg på forhånd det, du allerhelst vil smage og lav en lille, men god, portion til dig selv.

Citrusfrugter som appelsiner og klementiner er også i sæson og kan bruges som en sød snack og som alternativ til småkager og knas.

En mandarin på 100 gram indeholder 10 gram kulhydrat og 47 kcal.

Til sammenligning indeholder 100 gram brunkager (ca. 16 stk.) 71 gram kulhydrat og 469 kcal. 

Nødder, mandler og valnødder indeholder færre kulhydrater end meget andet juleknas. Dermed kan de være et mere blodsukkerneutralt valg.

Tørret frugt som abrikoser, dadler og figner har et højt indhold af frugtsukker og dermed kulhydrater sammenlignet med de friske varianter.

Fx indeholder tørrede abrikoser 55 gram kulhydrat pr. 100 gram, hvorimod friske abrikoser indeholder 8 gram kulhydrat pr. 100 gram. 

Hvis du vil have overblik over kulhydrater i mere af julens sødt og knas, kan du hente appen “Kulhydrattælleren”. I kategorien “jul”, finder du mange af de mest almindelige kager, knas og drikke – i varianter med sukker.

Kulhydrattælleren

Har du prøvet kulhydrat-tælleren?

Kulhydrattælleren gør det hurtigt og nemt at finde ud af, hvor mange kulhydrater, der er i maden. Slå kulhydratindholdet op i ca. 630 madvarer. Appen er gratis og kan hentes til både iPhone og Android.

Køb bogen “Julemad, kager og konfekt”

Hvis du vil have flere opskrifter på julemad og knas, kan du også købe kogebogen “Julemad, kager og konfekt”.