Ingredienser
4 portioner
- 100 g fuldkornsbulgur (ca. 1½ dl)
- 1 mellemstort blomkål (ca. 450 g)
- 1 bundt bredbladet persille (ca. 15 g)
- 1 lille rødløg (ca. 65 g)
- 20 g revet parmesan (ca. 2 spsk.)
- 20 g kapers (ca. 3 spsk.)
- 150 g cherrytomater (ca. 10 stk.)
Marinade
- 1 citron
- 2 spsk. olie
- salt, peber
Pynt
- 1 spsk. ristede græskarkerner
Sådan gør du
Kog bulguren efter anvisning på emballagen, og afkøl den.
Del blomkålen i mindre buketter, og del den meget fint. Det er nemmest at gøre det i en blender.
Skær persillen i strimler. Skær løget i tynde skiver. Halver tomaterne. Bland alle ingredienser til salaten sammen. Pres saften af citronen, og pisk den sammen med olie. Smag til med salt og peber.
Fordel marinaden i salaten.
Rist græskarkernerne, og drys dem over retten lige inden servering.
Servering
Server salaten som en frokostret, evt. med fuldkornsbrød til, eller som tilbehør til stegt fisk, kylling eller lignende.
Variation
Du kan tilsætte f.eks. kylling eller rejer, hvis du vil lave en mere fyldig frokostsalat.