Couscous-salat

Couscous-salat

Næringsindhold pr. person

Energi
2325/560 kj/kcal
Kulhydrat
40 g
Fedt
26 g
Protein
35 g
Frugt/grønt pr. person
255 g
Kulhydrat/100g
8 g

Ingredienser

1 portion

  • 50 g fuldkornscouscous (ca. ¾ dl)
  • ½ lille bundt broccoli (ca. 125 g)
  • 1 lille løg (ca. 55 g)
  • ½ avocado (ca. 50 g)
  • 1 lille stegt kyllingebryst (ca. 110 g)

Marinade

  • 1 lime eller citron
  • 2 tsk. olie
  • ½ tsk. salt
  • peber

Pynt

  • 1 spsk. solsikkekerner
  • 1 spsk. sojasovs
  • ¼ dl friske bær, f.eks. blåbær, hindbær eller granatæblekerner (ca. 25 g)

Sådan gør du

Tilbered couscous efter anvisning på emballagen, og afkøl den.

Skær broccoli i meget små stykker, eller blend dem fint. Hak løget fint. Fjern stenen fra avocado, og skær kødet i strimler.

Skær kyllingebryst i tern eller strimler.

Pres saft af citrusfrugten, og pisk den sammen med olie, salt og peber.

Bland couscous, kylling og grøntsager. Vend marinaden i.

Rist solsikkekerner, til de får lidt farve. Tag panden af varmen, og hæld sojasovs ved, mens du rører.

Drys solsikkekerner og bær over salaten.

Servering

Spis evt. fuldkornsbrød til.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.