Ingredienser
4 portioner
- 1 bakke blandede salatblade eller rucolasalat (ca. 100 g)
- 2 fennikel (ca. 300 g)
- 1 agurk (ca. 275 g)
- ½ salatløg (ca. 50 g)
- 200 g jordbær
Marinade
- 1 spsk. balsamico eller hindbæreddike
- 1 spsk. olie
- salt, peber
Pynt
- 1 spsk. ristede pinjekerner
Sådan gør du
Skær fenniklen i papirtynde skiver. Brug evt. et mandolinjern. Skær agurken i mindre stykker, og snit salatløg fint. Skær jordbærrene i kvarte. Bland grøntsager og jordbær forsigtigt.
Pisk ingredienserne til marinaden sammen, og vend dem i salaten lige inden servering. Drys pinjekerner over salaten.
Servering
Server fennikelsalat til f.eks. kylling, fisk eller en grøntsagsret.