Fisk på grøn bund

Fisk på grøn bund

Næringsindhold pr. person

Energi
550/130 kj/kcal
Kulhydrat
16 g
Fedt
5 g
Protein
3 g
Frugt/grønt pr. person
180 g
Kulhydrat/100g
30 g

Ingredienser

4 portioner

  • 4 fileter af lys fisk (torsk, kulmule, kuller, sej) (ca. 500 g)
  • 1 usprøjtet lime
  • 2-3 spsk. hakkede krydderurter, friske eller frosne, f.eks. persille, purløg, dild
  • 1 spsk. rasp
  • 4 skiver lufttørret skinke (ca. 60 g)
  • salt, peber

Bund

  • 1 bundt forårsløg (ca. 100 g)
  • 5 gulerødder (ca. 325 g)
  • 1 squash (ca. 285 g)
  • 2 spsk. hakkede krydderurter, friske eller frosne
  • salt, peber

Sådan gør du

Gå fisken efter for ben, og drys den med groft salt.

Finriv en ½ tsk. skal af limen. Halver limen og pres saften ud. Bland limeskal og -saft sammen med rasp, krydderurter og peber. Dup fisken let med et stykke køkkenrulle. Fordel krydderurteblandingen på halvdelen af fileten, og fold den sammen.

Skær fedtkanten af skinken, og rul 1 skive om hvert stykke fisk.

Bunden

Snit forårsløgene i stykker à ca. 1 cm. Riv gulerødderne groft. Skær squashen i tynde stave. Læg grøntsagerne i bunden af et ovnfast fad. Rør krydderurter, salt og peber i.

Læg fiskepakkerne ovenpå, og tilbered retten ved 200° C i ca. 35 min. på næstnederste ovnrille.

Servering

Server fisken på grøn bund med ovnstegte kartofler, f.eks. små saltbagte kartofler, eller salat til.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.