Kimchi

Kimchi

Næringsindhold pr. person

Energi
75/15 kj/kcal
Kulhydrat
2 g
Fedt
0 g
Protein
1 g
Frugt/grønt pr. person
50 g
Kulhydrat/100g
4 g

Ingredienser

Ca. 7½ dl

  • 1 stort spidskål eller ½ stort hvidkål (ca. 1300 g)
  • 3 spsk. salt uden tilsætning af jod
  • 1 stor gulerod (ca. 150 g)
  • ½ bundt forårsløg (ca. 50 g)
  • 1-2 røde chilipebre
  • 6-8 fed hvidløg (ca. 20 g)
  • ca. 3 cm frisk ingefær (ca. 30 g)

Sådan gør du

Snit kålen. Tilsæt salt, og gnub/ælt kål og salt grundigt sammen, til der drypper saft fra kålen. Saften skal blive i kimchien.

Riv guleroden groft. Snit forårsløgene fint. Fjern evt. kernerne fra chilipebrene, og skær pebrene i små stykker. Pres hvidløgene, eller hak dem fint. Riv ingefæren fint. Bland det hele med kålen, og ælt det igennem. Brug evt. gummihandsker, da især chilien kan svie.

Fyld kimchien i et rent, skoldet glas (ca. 1 l), og pres blandingen godt sammen. Den skal være dækket af lagen. Glasset må ikke fyldes helt, da blandingen udvikler luft under gæringen. Luk glasset. Åbn evt. glasset, og luk luften ud hver dag, hvis det bobler meget. Lad blandingen stå i 3-6 dage ved 18-20° C. Temperaturen er afgørende for, hvor længe kimchien skal stå.

Smag på den efter 3-4 dage, og vurder om den er færdig. Den skal stadig boble.

Stil kimchien i køleskab, når den er færdig.

Servering

Server kimchi som stærkt tilbehør til f.eks. risretter, sushi eller en grøntsagsret.

Du kan også blande lidt kimchi i en salat af bønner eller kål i stedet for at bruge dressing.

Opbevaring

Kimchi kan holde sig i flere måneder i køleskabet.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.