Rugpizza med rejer

Rugpizza med rejer

Næringsindhold pr. person

Energi
2600/620 kj/kcal
Kulhydrat
70 g
Fedt
20 g
Protein
36 g
Frugt/grønt pr. person
150 g
Kulhydrat/100g
17 g

Ingredienser

4 portioner

  • 2 dl vand
  • 3 g gær
  • 175 g rugmel (ca. 3½ dl)
  • 1 spsk. olie
  • ½ tsk. salt
  • ca. 150 g pizzamel (ca. 2½ dl)

Fyld

  • 250 g store rejer
  • 2 dl tomatsovs, gerne færdig pizzasovs
  • 1 stort rødløg (ca. 210 g)
  • 1 stor gulerod (ca. 145 g)
  • 1 dåse artiskokhjerter (240 g)
  • 250 g frisk mozzarella
  • peber

Pynt

  • frisk basilikum

Sådan gør du

Opløs gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser – hold lidt af pizzamelet tilbage. Ælt dejen godt igennem. Dæk skålen med plastfolie, og lad dejen hæve i køleskab i mindst 12 timer, gerne længere.

Slå dejen ned, og rul den tyndt ud til 1 stor pizza eller 4 portionspizzaer med en diameter på ca. 20 cm.

Optø og afdryp rejerne, hvis de er frosne.

Smør tomatsovsen ud på pizzabunden. Snit rødløget fint, og fordel det ovenpå. Riv guleroden groft. Afdryp artiskokhjerterne, og fordel dem på bunden sammen med gulerod og rejer. Skær mozzarellaen i tynde skiver, og læg den på. Drys peber på.

Bag pizzaen ved 225° C varmluft i 12-15 min. på næstøverste ovnrille.

Servering

Drys basilikumblade på pizzaerne, og server med salat til.

Variation

Erstat rejerne med 1 pakke rødspættefileter (ca. 250 g), som du skærer i mindre stykker.

Fuldkornsdurummel eller hvid fuldkornshvedemel kan erstatte rugmel.

Du kan bruge fuldkornstortilla som bund. Det er en hurtig måde at lave pizza på og med et lavere indhold af kulhydrat.

Tip

Varm bagepladerne i ovnen, træk bagepapiret over på pladerne, og bag pizzaen.

Dejen kan du lave et par dage i forvejen.

Du kan bage pizzaen på en grill.

Få en gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Klik på linket og udfyld formularen. Så modtager du helt gratis kogebogen “Kål er cool” på din email. Du skal være 18 år for at bestille en kogebog.