Forstå din teenagers hjerne — og slip noget af bekymringen
Teenagerens hjerne er under ombygning.
Den del af hjernen, der analyserer, strukturerer og koordinerer, er ikke færdigudviklet før ind i 20’erne. Det betyder, at din teenager ofte styres af impulser. Uden nødvendigvis at overskue konsekvenserne. Og uden den kapacitet til at styre sine følelser, du som voksen har.
Din teenager ved godt, at det er vigtigt at måle blodsukker. Men nogle gange er det sjovere at lave noget andet. Det er ikke dovenskab. Det er biologi.
Teenagerens hjerne og diabetes
- Evnen til impulskontrol og langsigtet planlægning er ikke færdigudviklet
- Regulering af følelser er sårbart, særligt i de tidlige teenageår
- Behovet for at høre til gruppen er meget stærkt
- Udvikling af identitet er i fuld gang. I dén store udvikling skal diabetes også placeres.
Selvstændighed og behov for støtte går hånd i hånd
Din teenager er i gang med at løsrive sig. Husk det er meningen. Men løsrivelse med diabetes er særlig kompleks. Den unge vil klare sig selv, og har samtidig brug for hjælp til det, de endnu ikke kan overskue selv.
Den hårfine balance er at give slip lidt efter lidt. Tal med din teenager om tingene . Gode måder kan fx være:
- Aftal hvem der har ansvar for hvad – og revider det løbende
- Spørg Hvad har du brug for hjælp til? – i stedet for at overtage
- Ros det, der går godt. Din teenager er i en læringspoces.
Et godt råd – lad være med at:
- spørge ind til blodsukkertal som det første efter skole
- skælde ud, når blodsukkeret er højt
- fortælle om komplikationer, hver gang du er bekymret
- agere madpoliti ved hvert måltid
- fortælle andre om din teenagers diabetes – uden at spørge om lov
“Tro ikke altid, at jeg har gjort noget dumt, når mit blodsukker er højt. Blodsukre kan være mærkelige, selv når man gør alting rigtigt. Lad os finde ud af, hvad vi skal gøre nu.”
– Teenager med diabetes
Kroppen ændrer sig og blodsukkeret følger med
Puberteten ændrer kroppen grundlæggende. Hormoner som væksthormon og kønshormoner gør kroppen mere insulinresistent. Det betyder, at blodsukkeret kan opføre sig anderledes end tidligere. Reguleringen kan blive sværere. Selv når din teenager gør alt rigtigt.
Det er vigtig viden for dig som forældre. For det ikke altid din teenagers skyld, når tallene er dårlige. Det er viden, der kan hjælpe jer begge med at forstå, at kroppen er en del af udfordringen.
Gode råd
Skræm ikke med snak om komplikationer
Din teenager kender risikoen. Gentagne advarsler skaber distance – ikke motivation.
Bemærk det, der går godt
Det er hårdt arbejde at passe sin diabetes som teenager. Et klap på skulderen betyder mere, end du tror.
Overtag ikke. Vær der
Din teenager har brug for at finde sin vej i det hele, men er ofte stadig glad for at du er der.
Spørg i stedet for at konkludere
Hvis blodsukkeret er højt, spørg: “Hvad tror du, der skete?”, frem for straks at antage, din teenager har gjort noget dumt.
Respekter retten til privatliv
Giv din teenager mulighed for selv at beslutte, hvem der skal kende til sygdommen.
Hav en aftale om alkohol
Alkohol og diabetes kan være en farlig kombination. Snak sammen om hvad der skal være jeres aftale.
Hold øje med din teenagers trivsel
Mange unge med diabetes skal, ud over alt det, andre unge tumler med, også håndtere en sygdom, der aldrig holder fri. Studier peger på, at unge med kronisk sygdom har øget risiko for mistrivsel. Det er ikke alle, der bliver ramt, men det er vigtigt at have øje for det.
Kilde: Børns Vilkår: Pres og stress, 2020. Danske Patienter: Skoleliv med sygdom.
“Forstå, at jeg aldrig bliver perfekt til at passe min diabetes – uanset hvor højt I ønsker det. Jeg gør mange ting rigtigt hver dag. Det kunne det være skønt, hvis I bemærkede.”
– Teenager med diabetes
Tag det alvorligt, hvis…
- Din teenager isolerer sig fra venner og aktiviteter
- Blodsukkermåling stoppes helt – ikke som protest, men som opgivelse
- Udtalt tristhed, håbløshed eller vrede, der varer ved
- Din teenager siger direkte, at det er for hårdt at leve med diabetes.
Læs også
Ofte stillede spørgsmål
-
Det skyldes sjældent ligegyldighed, men handler ofte om, at diabetes er en konstant påmindelse om at skille sig ud. Og at teenagerens hjerne endnu ikke er gearet til at overskue langsigtede konsekvenser. Prøv at finde ud af, hvad der ligger bag adfærden, frem for at fokusere på adfærden alene.
-
Når ændringerne er vedvarende: Isolation, opgivelse af blodsukkerregulering, udtalt tristhed eller udsagn om håbløshed. Kontakt jeres behandlere. De fleste ambulatorier har adgang til psykologhjælp.
-
Snak om det i fredstid. Når I går en tur, spiller et spil eller kører i bil, hvor intensiteten er lav. Lyt mere end du taler. Spørg, hvad din teenager har brug for hjælp til. Målet er ikke kontrol – det er samarbejde.
