Hero billede

Sekundær diabetes – hvad sker der, og hvad gør du nu? 

Du har måske netop fået fjernet bugspytkirtlen. Eller du har haft betændelse der igen og igen. Og nu viser blodprøverne, at du har diabetes. Det er sekundær diabetes – en diabetestype de færreste har hørt om, men som kræver sin helt egen behandling. 

Hvad er sekundær diabetes (type 3c)? 

Sekundær diabetes opstår, når bugspytkirtlen er beskadiget. 

Ikke fordi immunforsvaret angriber den, som det sker ved type 1. Ikke fordi cellerne er blevet insulinresistente, som det sker ved type 2. Men fordi bugspytkirtlen fysisk ikke kan producere nok insulin mere. 

Årsagen kan være sygdom, langvarig betændelse eller en operation. Det kaldes også type 3c-diabetes, og det er ikke det samme som type 1 eller type 2. 

Sekundær diabetes – kort fortalt

  • Opstår som følge af skade på bugspytkirtlen 
  • Kaldes også type 3c-diabetes 
  • Kan ligne type 1- eller type 2-diabetes, men er hverken det ene eller det andet 
  • Behandling afhænger af, hvor meget bugspytkirtlen stadig fungerer 
  • Er oftest en permanent tilstand 

6 sygdomme der kan give sekundær diabetes 

Bugspytkirtlen har to opgaver. Den producerer insulin til at regulere blodsukkeret. Og den producerer fordøjelsesenzymer til at nedbryde det du spiser. Når den tager skade, kan begge funktioner rammes. 
Her er de seks hyppigste årsager til sekundær diabetes. 
  • Betændelse i bugspytkirtlen kan være akut eller kronisk. 

    Begge former kan ødelægge de celler, der producerer insulin. Jo oftere – og jo længere tid – betændelsen har stået på, jo større er risikoen for at udvikle sekundær diabetes. 

  • Kræft i bugspytkirtlen kan påvirke insulinproduktionen på flere måder. Selve svulsten kan ødelægge insulinproducerende celler. Og behandlingen – fx fjernelse af dele af bugspytkirtlen – reducerer produktionskapaciteten yderligere. 

    Sekundær diabetes og kræft i bugspytkirtlen hænger tæt sammen. Nogle gange opdages kræften, fordi blodsukkeret pludselig stiger uden anden forklaring. 

  • Hvis bugspytkirtlen fjernes helt, stopper insulinproduktionen fuldstændigt. Det kan ske ved svær betændelse, en svulst eller alvorlig skade på organet. 

    Resultatet ligner type 1-diabetes: du skal have insulin for at overleve. Men der er vigtige forskelle – læs mere under behandlingsafsnittet nedenfor. 

  • Hæmokromatose betyder, at du optager for meget jern fra maden. Det overskydende jern lagres i kroppens organer – herunder bugspytkirtlen. 

    Over tid belastes bugspytkirtlen så meget, at insulinproduktionen falder. Det fører til sekundær diabetes. 

  • Cushings syndrom skyldes for store mængder kortisol i kroppen. Kortisol er et stresshormon. Og for meget af det gør cellerne modstandsdygtige over for insulin. 

    I disse tilfælde ligner det sekundær diabetes type 2-diabetes. 

Sådan behandles sekundær diabetes 

Der findes ikke én standardbehandling for sekundær diabetes. Det afhænger af, hvad der har skadet bugspytkirtlen, og hvor meget den stadig fungerer. 

Din læge eller diabeteslæge vurderer, hvilken behandling der passer til dig. 

Når sekundær diabetes ligner type 1 

Hvis bugspytkirtlen er fjernet helt eller alvorligt skadet, stopper insulinproduktionen. Du har brug for insulinbehandling på samme måde som ved type 1-diabetes. 

Men der er en vigtig forskel. Hvis bugspytkirtlen er fjernet helt, mangler du også glukagon. Glukagon er det hormon, der normalt hæver blodsukkeret, når det er for lavt. Det gør lavt blodsukker ekstra farligt og sværere at korrigere. 

Læs mere om insulinbehandling.

Når sekundær diabetes ligner type 2 

Hvis bugspytkirtlen stadig producerer noget insulin – men for lidt – kan behandlingen ligne type 2-diabetes. Det kan betyde kostændringer, mere motion og i nogle tilfælde tabletbehandling. 

Minder din sekundære diabetes om type 2, kan du trække på de samme råd: 

Det skal du være opmærksom på 

Bugspytkirtlen har to opgaver. Når den skades, er det ikke kun insulinproduktionen, der kan rammes. 

Eksokrins pankreasinsufficiens betyder, at bugspytkirtlen også producerer for få fordøjelsesenzymer. Det kan give symptomer som mavesmerter, diarré, vægttab og næringsmangler – selv om du spiser normalt. Har du fået fjernet bugspytkirtlen eller har kronisk betændelse, bør du tale med din læge om dette. Det kræver separat behandling. 

Blodsukkeret kan svinge mere uforudsigeligt ved sekundær diabetes end ved type 1 og type 2. Det skyldes, at hele reguleringssystemet i bugspytkirtlen er påvirket. Tæt kontakt med dit diabetesteam er vigtigt. 

Vi er her for at hjælpe

Hver dag rådgiver vi personer med diabetes – vi kan også hjælpe dig.

Ofte stillede spørgsmål

  • Ja. Type 3c-diabetes er det medicinske navn for sekundær diabetes – altså diabetes der opstår som følge af sygdom eller skade på bugspytkirtlen. De to betegnelser dækker det samme. 

  • [FAKTATJEK: Gælder § 159 om insulintilskud også for sekundær diabetes / total fjernelse af bugspytkirtlen? Afklares med rådgiverteamet] 

    Ring til Diabetesrådgiverne på 63 12 14 16 – de kender reglerne og kan hjælpe dig med at afklare din situation. 

  • Spørg din læge. Har du diabetes i forvejen, er det særligt vigtigt at følge blodsukkeret tæt under kortison-behandling. Kortison kan hæve blodsukkeret markant, og dit medicinbehov kan ændre sig. 

  • Sjældent. Sekundær diabetes er oftest permanent, fordi skaden på bugspytkirtlen ikke heler. I nogle tilfælde – fx ved Cushings syndrom – kan diabetes bedres eller forsvinde, hvis den underliggende sygdom behandles effektivt. Det er din læge, der vurderer dit specifikke forløb.

  • Nej. Medicin-induceret diabetes opstår som bivirkning af visse lægemidler – fx kortison – og ikke som følge af sygdom i bugspytkirtlen.