Sådan godkendes jeres regnskab

Et godkendt regnskab er en forudsætning for at drive jeres lokale forening eller gruppe.

Sekretariatet skal se jeres regnskab to gange

Inden generalforsamlingen – deadline 1. marts

  • Send regnskabet til bogholderiet inden generalforsamlingen.
  • Bogholderiet laver en teknisk gennemgang og sender det retur.

Efter generalforsamlingen – deadline 7. marts

  • Send det godkendte og underskrevne regnskab til sekretariatet.
  • Husk at vedlægge referatet fra generalforsamlingen.

Hvad sker der, hvis I ikke sender til tiden?

Bogholderiet kontakter jer først. Derefter tager Diabetesforeningens frivilligkonsulent fat i jer. Får sekretariatet stadig ikke regnskabet, stopper udbetalingen af jeres rådighedsbeløb. Udbetalingen bliver genoptaget, når sekretariatet modtager det godkendte/underskrevne regnskab inklusive referat fra generalforsamlingen.

Hvis I ikke har indsendt regnskab, eller indgået aftaler med sekretariatet om lokalforeningens/gruppens fortsatte virke, så bliver jeres forening/gruppe formelt betragtet som opløst.
  • Har sekretariatet ikke fået regnskabet inden generalforsamlingen, gælder opløsningen fra det senest godkendte regnskab.

    Mangler sekretariatet godkendt regnskab og referat efter generalforsamlingen, gælder opløsningen fra den 7. marts.

  • Bogholderiet ophæver alle fuldmagter hos Danske Bank. Bruger I en anden bank, skal kassereren selv sørge for det.

    Jeres penge:
    Har foreningen ikke været aktiv de seneste 12 måneder, overfører bogholderiet jeres konti og rådighedsbeløb til Diabetesforeningens centrale regnskab.

    Har foreningen været aktiv de seneste 12 måneder, laver bogholderiet en opgørelse på baggrund af jeres kontoudtog.

Kan I starte en ny forening?

Ja. Det er muligt at stifte en ny lokal forening eller gruppe, selv hvis den tidligere er opløst.

  • Hold en stiftende generalforsamling og vælg en ny bestyrelse.
  • Ny bestyrelse aflægger kun regnskab for den periode, den nye forening har eksisteret — medmindre opløsningen skyldtes andet end manglende regnskab.
  • Genopstår foreningen inden for 12 måneder, overtager I de likvide midler fra den tidligere forening.
  • Genopstår den efter mere end 12 måneder, tildeles I årets rådighedsbeløb — eller en del af det, afhængigt af hvornår på året I starter.
Stor gruppe mennesker står med papirshjerter i hånden

Brug for hjælp?

Bogholderiet hjælper gerne med regnskab, bogføring og fejlrettelser. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Christina Christensen Region Syddanmark
Tlf. 63 12 90 36 | chc@diabetes.dk
Jørn Kristian Jacobsen
Region Hovedstaden og Region Sjælland
Tlf. 63 12 90 83 | jkj@diabetes.dk
Tina H. Nawrocki
Region Nordjylland og Region Midtjylland
Tlf. 63 12 90 48 | thn@diabetes.dk