Hvad er kulhydrat, og hvad gør det ved dit blodsukker?
Du spiser en bolle. Kroppen nedbryder den til sukker, og sender det ud i blodet. Blodsukkeret stiger. Det er en helt naturlig proces, når man spiser mad med kulhydrat. Men når du har diabetes, har mængden og typen af kulhydrat en betydning. Her får du forklaringen på, hvad der egentlig sker, og hvad du kan gøre ved det.
Hvad sker der i kroppen, når du spiser kulhydrat?
Når du spiser mad med kulhydrat, stiger dit blodsukker. Det sker for alle. Men når du har diabetes, forbliver dit blodsukker højt.
Det starter, når du har spist mad med kulhydrater, som fx pasta, ris eller kage. Så starter kroppen med at nedbryde kulhydraterne til glukose. Dine celler skal bruge glukosen som brændstof.
Normalt sørger insulin for at transportere glukosen fra blodet og ind i cellerne. Når du har diabetes, er der enten for lidt insulin eller kroppen reagerer ikke på det, som den skal. Glukosen bliver derfor i blodet længere end normalt, og blodsukkeret forbliver højt.
Tre hurtige om kulhydrater
- Det er mængden af kulhydrat der bestemmer, hvor meget blodsukkeret stiger
- Vælg fuldkorn og kostfibre, når du spiser mad med kulhydrat
- Prøv dig frem, og mål dit blodsukker, da blodsukkermåling kan være en hjælp, til at finde ud af hvordan din krop reagerer
“Kulhydrat er et brændstof, kroppen har brug for. Men med diabetes har det stor betydning at vide hvilke mad- og drikkevarer, der får blodsukkeret til at stige. Så har man et godt udgangspunkt til at lave små som større tilpasninger, der kan give et mere stabilt blodsukker.”
– Lisa Heidi Witt, specialkonsulent og klinisk diætist, Diabetesforeningen
Har kroppen brug for kulhydrat, når man har diabetes?
Ja. Kroppen har brug for kulhydrat, også når du har diabetes.
Når du spiser kulhydrater nedbryder kroppen dem til glukose. Hjernen skal bruge cirka 130 g glukose om dagen, for at fungere optimalt. Kroppen bruger også de vitaminer, mineraler og kostfibre fra fødevarerne, som indeholder kulhydrater.
Hvor mange kulhydrater må du spise, når du har type 2-diabetes?
Nyere forskning viser, at der ikke findes én perfekt mængde kulhydrat. Det varierer fra person til person. For mange kan det være en fordel at skære lidt ned. Det vigtigste er at vælge kulhydrater af høj kvalitet. Du kan også lægge mærke til, hvor meget mad med kulhydrater du har på tallerkenen ad gangen.
Nogle oplever, at det hjælper at sprede kulhydraterne ud over dagen, frem for at samle mange i ét måltid. For andre spiller det en mindre rolle. Hvad der virker for dig, afhænger af din medicin, dine mål og din hverdag. Tal med din behandler om, hvad der giver mening i din situation.
Er der alligevel et pejlemærke?
Du kan prøve at måle dit blodsukker. Hvis blodsukkeret hyppigt ligger over 10 mmol/l kan det være et tegn på, at noget skal tilpasses. Blodsukkermåling er ikke hele svaret, men det kan hjælpe dig med at vurdere, hvad du har brug for. Der er stadig andre faktorer, der spiller ind, såsom alder, køn og fysisk aktivitet.
Hvis dit blodsukker hyppigt ligger over 10 mmol/l kan du justere kost, motion og medicin. Tal med din behandler.
Kulhydraters rejse gennem kroppen
Når du spiser mad med kulhydrat, begynder nedbrydningen allerede i munden. Kulhydraterne nedbrydes fra stivelse og sammensatte sukkerarter til helt små molekyler, der hedder monosakkarider. De kendes også som glukose, fruktose og galaktose.
Glukosen sendes fra tarmen ud i blodbanen. Blodsukkeret stiger. Insulin hjælper med at transportere glukose ind i cellerne, hvor den omdannes til energi.
Det tager halvanden til to timer, før al kulhydrat fra et måltid er optaget fra blodbanen.
Sådan kan du spise færre kulhydrater i hverdagen
Vil du skære ned på kulhydraterne, kan du fx:
- Spise/drikke mindre mængder af slik, chips, kage og sukkersødet sodavand
- Spise mindre portioner pasta, ris, brød og kartofler, eller udskifte dem helt eller delvist med blomkålsris eller grøntsagsspaghetti
- Lære hvilke madvarer der bidrager med meget kulhydrat
- Måle dit blodsukker så du kan lære hvilke mængder, der passer bedst til dig.
Hvad er kulhydrat?
Kulhydrat er ét af de tre grundlæggende næringsstoffer i maden, sammen med protein og fedt. De er kroppens og hjernens foretrukne brændstof.
Der er tre typer af kulhydrat: sukkerarter, stivelse og kostfibre.
Sukkerarter og stivelse påvirker dit blodsukker. Kostfibre gør ikke.
| Sukkerarter | Stivelse | Kostfibre |
| Findes i bordsukker, honning, sirup, frugt, mælk, slik og kage | Findes i kartofler, ris, pasta, rugbrød, franskbrød og gryn | Findes i grove grøntsager, rodfrugter, havregryn, fuldkornsbrød, rugbrød og bælgfrugter |
Hvad er komplekse kulhydrater?
De tre typer kulhydrater kan også inddeles i de to former: simple kulhydrater og komplekse kulhydrater.
Simple kulhydrater er sukkerarter og de får blodsukkeret til at stige hurtigt. Det er fordi de nedbrydes hurtigt til monosakkarider, f.eks. glukose og fruktose.
Simple kulhydrater finder du i sukker, honning, sirup og lignende. De kan både være naturligt forekommende i madvarer som juice, mælk og frugt og tilsatte i eksempelvis slik, sodavand og kage.
Komplekse kulhydrater kan opdeles i to: stivelse og kostfibre.
Stivelse får også blodsukkeret til at stige.
Kostfibre påvirker ikke blodsukkeret direkte. Men de har en indvirkning på hvor hurtigt f.eks. stivelse nedbrydes og optages. Kostfibre nedbrydes langsommere, og det betyder, at blodsukkeret stiger mere stabilt. Kostfibre forsinker også, hvor hurtigt maven tømmer sig, så kulhydraterne optages langsommere.
Stivelse finder du i brød, kartofler, ris, gryn og pasta.
Kostfibre finder du i fuldkornsbrød, rugbrød, havregryn og bælgfrugter.
Hvordan vurderer man, hvor hurtigt en fødevare påvirker blodsukkeret?
Man kan bruge det glykæmiske indeks, forkortet GI. Det er et index, der viser, hvor hurtigt en bestemt fødevare hæver blodsukkeret sammenlignet med den samme mængde kulhydrat fra rent sukker eller hvidt brød. Jo lavere GI, jo mere behersket blodsukkerstigning.
Sådan kan GI bruges: Skalaen går fra 0 til 100, hvor rent sukker ligger på 100. En appelsin har værdien 42, så den hæver blodsukkeret knap halvt så meget som sukker.
GI-skalaen
| GI-niveau | Værdi | Eksempler |
| Lavt GI | Under 55 | Bælgfrugter, havregryn, de fleste frugter |
| Mellem GI | 55-70 | Rugbrød, fuldkornsris, bananer |
| Højt GI | Over 70 | Hvidt franskbrød, kartoffelmos, cornflakes, frugtjuice |
Men GI er ikke det eneste der tæller. Andre faktorer påvirker blodsukkerstigningen:
- Hvordan maden er tilberedt og forarbejdet
- Indholdet af kostfibre
- Mængden af fedt i måltidet, da fedt nedsætter mavens tømningshastighed
- Måltidets samlede sammensætning
Det vigtigste er mængden
Uanset om du spiser mad med højt eller lavt GI, er det mængden af kulhydrater i måltidet der afgør, hvor meget blodsukkeret stiger.
Nogle madvarer har et lavt GI, selvom de har et højt indhold af kulhydrat. Det gælder f.eks. pizza og flødeis. Den lave GI skyldes, at madvaren har et højt indhold af fedt, der forsinker mavetømningen. En lav GI er derfor ikke ensbetydende med, at det er mad, man skal spise i større mængder.
Ofte stillede spørgsmål
-
Kulhydrater er ét af de tre næringsstoffer i maden. De er kroppens foretrukne brændstof og findes som sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukkerarter og stivelse påvirker blodsukkeret. Kostfibre gør ikke.
-
Komplekse kulhydrater er kulhydrat med en tæt, sammenkædet struktur der nedbrydes lidt langsommere i kroppen. Fuldkornsbrød og rugbrød, havregryn og bælgfrugter er blot nogle eksempler. De giver en langsommere blodsukkerstigning end enkle kulhydrater som tilsat sukker og juice.
-
Glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvor hurtigt en fødevare hæver blodsukkeret sammenlignet med sukker. Lavt GI er under 55, mellem GI er 55-70, højt GI er over 70. Men mængden af kulhydrat i måltidet har større betydning end GI-værdien alene.
-
De fleste madvarer indeholder kulhydrat. Derfor er det også vigtigt at vide hvilke madvarer, der har et betydeligt indhold, og forholde sig til hvilke mængder, du spiser dem. Det er især madvarer med tilsat sukker, som slik, sodavand, saftevand, kiks, kage, chokolade, is, osv., men også i hverdagsmadvarer som kartofler, ris, pasta, brød af enhver slags, og morgenmadsprodukter, og i mindre grad frugt, grønt og mælkeprodukter.
-
Ja. Kulhydrat er fortsat vigtigt. Hjernen har brug for cirka 130 gram glukose om dagen. Men mængden og kvaliteten har betydning. Vælg fuldkorn og kostfibre, og fordel kulhydraterne over hele dagen.