Hvad er en grov grøntsag?
Grove grøntsager er grøntsager med et højt indhold af kostfibre. De mætter godt og kan være med til at forsinke blodsukkerstigningen, der naturligt kommer efter et måltid.
Det regnes som grove grøntsager
- Alle slags kål – hvidkål, spidskål, grønkål, rødkål, blomkål, broccoli
- Rodfrugter – gulerod, knoldselleri, pastinak, rødbede
- Løg og porre
- Ærter og grønne bønner
Det sker med dit blodsukker
Grove grøntsager er rige på kostfibre. Kostfibrene påvirker ikke blodsukkeret, og forsinker samtidig optagelsen af kulhydrat fra resten af måltidet. Du forbliver også mæt i længere tid, når du spiser mad med mange kostfibre.
Hvor mange grøntsager anbefales?
De officielle danske Kostråd anbefaler min. 600 gram frugt og grønt om dagen, hvoraf mindst halvdelen (300 gram) skal være grøntsager. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du især vælger grove grøntsager. Når du spiser grøntsager efter sæson, får du en naturlig variation i dit indtag.
Oveni de 600 gram, er der en særskilt anbefaling om 100 gram tilberedte bælgfrugter dagligt – linser, kikærter og bønner. Kartofler tæller heller ikke med i de 600 gram.
MaxVeg-projektet – hvad viste forskningen?
I 2012 bidrog Diabetesforeningen til forskningsprojektet MaxVeg. Her spiste mennesker med type 2-diabetes dagligt 500 gram grove grøntsager med særlige bitterstoffer, i 12 uger. Resultatet var markant: mere stabilt blodsukker og vægttab.
Det skete formentlig, fordi grove grøntsager er fulde af kostfibre, som gør dig mæt i længere tid og giver en fladere blodsukkerstigning efter et måltid.
Grøntsagerne i projektet var spidskål, hvidkål, grønkål, knoldselleri, gulerødder (i flere farver), rødbeder og rødkål som bonusgrøntsag.
6 tips til at få flere grove grøntsager i din mad
Det skal ikke føles overvældende, at få flere grøntsager ind i den daglige kost. Brug de tips, der passer bedst til din hverdag.
1. Mix grøntsager ind i kødretter
Riv en gulerod, eller hak noget kål fint, og bland det i kødsovsen. Smagen forsvinder næsten – men kostfibrene og næringsstofferne bliver.
2. Variér tilberedningen
Grøntsager behøver ikke kun være kogte. Prøv råkost, supper, lynstegte, ovnbagte, stuvede, syltede og fermenterede grøntsager. Variation gør det nemmere at holde ved.
3. Gør dem let tilgængelige
Skræl gulerødder på forhånd, og stil dem fremme. En pose snackgulerødder med i tasken giver et hurtigt mellemmåltid.
4. Tænk grøntsager som hovedelementet
Lad grøntsagerne være måltidets omdrejningspunkt – og lad kødet og kartoflerne være tilbehøret. Det er det samme måltid, bare med en anden fordeling.
5. Få grøntsager i alle måltider
Prøv at få grove grøntsager med i de fleste måltider – og gerne i mellemmåltider, hvis du spiser det. Det behøver ikke at være meget. En gulerod, lidt rå broccoli eller syltede rødbeder tæller med.
6. Planlæg med en ugeplan
Læg en madplan for en uge ad gangen, hvor de grøntsager du har købt, kan indgå, og handl ind efter den. Det kan være svært at huske grøntsagerne, hvis du handler ind lige inden spisetid.
Ofte stillede spørgsmål
-
Grove grøntsager har et højt indhold af kostfibre fx kål, rodfrugter, løg og ærter. Fine grøntsager som tomat, agurk og salat er stadig gode madvarer, men indeholder færre kostfibre og mætter mindre.
-
De officielle kostråd anbefaler min. 600 gram frugt og grønt om dagen, hvoraf mindst halvdelen bør være grøntsager. Varier mellem grove og fine grøntsager. Derudover er der en særskilt anbefaling om 100 gram tilberedte bælgfrugter dagligt. Kartofler tæller ikke med som en grøntsag.
-
Alle kålsorter er rige på kostfibre. Der er ingen grund til at vælge én sort frem for en anden. Brug den eller de kålsorter, du kan lide, eller der er billigst.
-
Ja. Alle grøntsager tæller med – om de er friske, frosne, fra dåse eller karton. Frosne grøntsager er næringsmæssigt på linje med friske. De er typisk billigere og har lang holdbarhed.
